Så kom vi rigtigt igang med December og der er proppet med julestemning over alt. Nogle elsker det, andre hader det. Jeg synes nu egentlig, det er meget hyggeligt (og min kære kone er på vognen af dedikerede julefans). Så der er pyntet godt op herhjemme og der står ofte risengrød på menuen til aftensmad. 

Men, det var nu egentlig ikke det, det skulle handle om i dag. Det skal i stedet handle om denne Uges Outfit. Vi skal i dagens anledning kigge på en hamrende elegant trench coat, som inden under gemmer på en super fed pullover i en lækker camel nuance – eller burnt orange, som den også kaldes nogle steder. 

Se med her:

Et fedt vinterlook til mænd

Den uforskammet lækre trench coat

Mærke: Aquascutum Pris: 5899.-
Find den moderne navy trench coat her

Jeg ved ikke med jer, men jeg er altså 100% solgt her. Sikke da et pragteksemplar af en trench coat fra det legendariske engelske mærke Aquascutum. Skulle den virke bekendt, så er du ikke helt galt på den. Den har nemlig været featured før både i min artikel om frakker til mænd og i en khaki udgave i Ugens Outfit i sidste uge.

Den fede pullover i camel nuance

Mærke: Morris Pris: 999.-
Find den lækre pullover her

Under den flotte trench coat har vi denne fantastisk fede pullover fra Morris – og den udmærker sig særligt ved den super fede camel farve, som passer helt genialt til efterårs- og vintersæsonerne.

Den er ikke bare nydelig, den fungerer også super godt ved at bryde de ellers meget mørke efterårs- og vinternuancer, som f.eks. også er anvendt her ved frakken, jeansene, skoene og bæltet.

Den flabede ternede skjorte

Mærke: Eton Pris: 1499.-
Find den ternede skjorte her

OK, den er nok ikke sådan hipster-jeg-har-en-sovsekande-i-bæltet flabet eller outrer, men den bryder gevaldigt med de ensfarvede hvide og lyseblå skjorter, som ellers dominerer billedet – og også siden her. Og det gør den på en super fed måde, som dels kan fungere som stand alone, men også snildt kan fungere inde under f.eks. den fede pullover ovenfor.

Et par klassiske mørkeblå jeans

Mærke: Eton Pris: 799.-
Find de lækre jeans her

Til benene har jeg valgt et par klassiske mørkeblå jeans – ganske enkelt fordi de altid holder og for at vise, at de kan bruges i næsten alle sammenhænge. En klassiker til garderoben som enhver velklædt herre bør eje.

Et par lækre mørkebrune støvler

Mærke: Loake 1880 Pris: 2799.-
Find de flotte derby’s her

Til fødderne har jeg været ganske uopfindsom i det disse nydelige mørkebrune støvler fra Loake 1880 har været vist op til flere gange før her på siden (27 geniale støvler til mænd, Ugens Outfit Uge 44 og Uge 45).

Det er naturligvis ikke tilfældigt, at de samme par støvler dukker op igen og igen – det er ganske enkelt fordi, jeg er vilde med dem! Jeg er vilde med designet, med den mørkebrune nuance, med kvaliteten og til sidst med prisen! Det er med andre ord en genial støvle til mænd, hvis du spørger mig.

Det stilrene mørkebrune bælte

Mærke: Boss Pris: 599.-
Find det nydelige bælte her

Bæltet her er ligeledes en genganger fra de to nævnte Ugens Outfit’s og det er det naturligvis fordi, det matcher den mørkebrune nuance fra støvlerne og så er det virkelig skarpt designet samt prisen er uimodståelig god!

Written by Christian Bo Nissen