Vinterlook og mode til mænd 2015/2016

 

Der er gået en rum tid siden sidste Ugens Outfit, og det skal jeg være den første til at beklage. Der går desuden lidt tid imellem hver post for tiden, og dette er naturligvis ligeledes beklageligt. Der er en hulens masse ting at se til for tiden, og jeg er desværre eneste person bag siden, så der er ikke lige lidt ekstra resourcer at trække på, når hverdagen bliver en kende for kaotisk.

MEN – og der er jo altid et men 🙂 Jeg arbejder for tiden bag kulissen på et helt nyt MetroMand. Det kan du læse mere om her: MetroMand 2.0 – hvad vil DU gerne have?

Nå, nok om det! Lad os komme til sagen. Ugens herremode outfit er som altid tilpasset den aktuelle vejrsituation. Det er ikke bidende koldt for tiden, men bestemt heller ikke lunt. Derfor skal vi naturligvis have fat i en lækker jakke til vinteren, som jeg i øvrigt har fundet 9 fede modeller til, og derudover kører vi en lidt mere afslappet stil i denne uge:

 

Vinterlook og mode til mænd 2015/2016

 

Den lækre vinterjakke til mænd

Lækker vinterjakke til mænd 2016

Mærke: Schott NYC Pris: 2.555.-

Find den lækre vinterjakke her

 

Vinterjakken her fra Schott NYC er nævnt andet sted på siden (9 Fede vinterjakker til mænd), og det er ikke for sjov, at den kommer frem igen. Den er nemlig fyldt med lækre, små detaljer som f.eks. den aftagelige pels rundt om kraven, de sorte stofdetaljer omkring lommerne og de mørkebrune knapper ved snoren. Detaljerne samt jakkens overordnede look gør, at denne jakke er en sikker og elegant vinder til de kolde tider.

 

Den nydelige og afdæmpede striktrøjeOff white striktrøje til herre vinter 2016

Mærke: Superdry Pris: 699.-

Find den lækre striktrøje her

 

Jeg elsker en lækker, off white striktrøje som denne fra Superdry. Du kan tage et enkelt kig på den, og du ved, at den er helt fantastisk behagelig at have på. Samtidig rammes off white farven helt perfekt, og dertil kommer det nydelige mønster, der pryder denne model. Du har hermed en striktrøje, du vil kunne anvende langt ind i fremtiden.

 

De klassiske mørkebrune chinos

Lækre mørkebrune chinos

Mærke: J.Lindeberg Pris: 799.-

Find de klassiske chinos her

 

Benene skal pakkes solidt og elegant ind, og det bliver de selvfølgelig med et par nydelige chinos i efterårs- og vinternuancen mørkebrun fra J.Lindberg. Chinos har den fantastiske egenskab, at de både kan anvendes til de mere formelle situationer (f.eks. på arbejdspladsen dog afhængig af arbejdspladsens dresscode) og ligeledes de mere uformelle lejligheder. Læg dertil at de er super behagelige at have på, og vi har en klar vinder til enhver velklædt herres garderobe.

 

Det simple og elegante bælte

Mørkebrunt herrebælte

Mærke: Calvin Klein Jeans Pris: 349.-

Find det elegante bælte her

 

Til at matche farven på støvlerne og urets rem har vi naturligvis et mørkebrunt bælte. Et bælte er en af de ting, der ikke behøver at markere sig voldsomt med en masse finurlige detaljer. Da vi i denne omgang kører et casual look, så har vi naturligvis ikke et velpoleret bæltespænde, men et rigtigt nydeligt bælte, der passer glimrende til de mere uformelle outfits.

 

 

Den elegante mørkebrune støvle

Mørkebrune støvler til mænd

Mærke: Lottusse Pris: 3.095.-

Find de lækre støvler her

 

Det er lige før, at dette pragteksemplar af et par herrestøvler, ikke behøver nogen uddybning. Men omvendt er det svært, ikke at fyre et par smigrende gloser afsted i ren begejstring. Støvlen er udført i kvalitetslæder i flere nuancer af mørkebrun takket være den gennemførte anvendelse af patina – som kun bliver mere udpræget og flottere med tiden og designet med de elegante pyntesøm er helt og aldeles fremragende. Mangler du et par elegante støvler til vinteren, har du her et sikkert bud, men er pengepunge ikke lige til det, så har jeg samlet et par lækre alternativer her: Fede støvler.

 

Prikken over i’et: Det elegante herreur

Mørkebrunt Daniel Wellington herreur

Mærke: Daniel Wellington Pris: 1.995.-

Find det elegante herreur her

 

Vi runder hele herligheden af med prikken over i’et; det elegante herreur fra Daniel Wellington hvor urets rem naturligvis matcher de mørkebrune nuancer fra bæltet og støvlerne. En af de nemmeste og lige til måder at fuldende dit look er, at sørge for, at farverne og nuancerne på dit ur, sko/støvler og bælte matcher hinanden. Det giver ganske simpelt et gennemført udtryk.

 

 

Written by Christian Bo Nissen