Så kom efteråret for alvor til Danmark. Pludselig skal bilen skrabes ren for frosset dug om morgenen, regnen fosser ud af skyerne og generelt er der bare kommet lidt mere øv-faktor over det danske vejr.

Det betyder naturligvis også, at vi sådan for alvor skal have gang i at udskifte/opdatere garderoben, så den er klar og gearet til det hårdere og koldere vejr.

Dette medfører naturligvis også sæson-bestemt indhold her på siden og senest har jeg kigget lidt nærmere på lækre vinterjakker til mænd. En af modellerne fra den artikel har fundet vej til denne Uges Outfit, omend det mere er en overgangsjakke, som passer perfekt til efteråret, end det er en decideret vinterjakke.

Lad os kigge lidt på et super lækkert efterårslook til mænd:

Efterårsmode til mænd 2019

 

En fed mørkegrøn overgangsjakke

Mærke: Morris Pris: 1599.-

Find den lækre quiltede model her

 

Vi starter som altid med det yderste lag og i denne Uges Outfit er det denne virkeligt fede mørkegrønne overgangsjakke fra Morris. Du får her en quiltet jakke, som sikrer dig både komfort og varmen i efteråret og det er naturligvis – som altid med ekviperinger fra Morris – udført i et tidløst og lækkert design. Et fremragende køb hvis du er på udkig efter en overgangsjakke, du også kan bruge flere år frem.

 

En stilfuld ternet skjorte

Mærke: Stenströms Pris: 1199.-

Find den stilsikre skjorte her

 

Under overgangsjakken har jeg valgt en virkelig nydelig blå- og hvidternet skjorte fra det ikoniske svenske skjortemærke Stenströms. De er som altid garant for knivskarpe skjortedesign og deres kvalitet er noget af det ypperste, du kan finde inden for skjorter. De blå nuancer går igen ved de valgte chinos og halstørklædet, hvilket passer glimrende sammen.

 

Et par lækre mørkeblå chinos

Mærke: Boss Pris: 999.-

Find de klassiske chinos her

 

Til benene har jeg valgt min favorit beklædning, nemlig chinos. Chinos er og bliver mine absolutte favoritter, når det kommer til bukser og det kan du læse mere om i min guide til chinos.

Jeg har valgt et par mørkeblå chinos, da de mørkeblå farve passer glimrende til dels den mørkegrønne overgangsjakke og dels de brune nuancer fra støvlerne og bæltet.

 

Et par drønlækre mørkebrune støvler

Mærke: R.M. Williams Pris: 3199.-

Find de lækre støvler her

 

Fra benene bevæger vi os ned til fødderne. Her har jeg fundet et par sindssygt lækre støvler fra australske R.M. Williams. Dette kunne meget vel blive mine næste par støvler, når jeg skal have udskiftet mine nuværende. Jeg er helt pjattet med den kraftfulde mørkebrune de har ramt her, tilsat den lysebrune sål og det minimalistiske design. En virkelig, virkelig flot støvle, der vil pryde enhver velklædt herre.

Skulle du være på jagt efter et par nye støvler, så vil jeg da lige anbefale dig, at hoppe forbi min artikel om fede støvler til mænd – selv tak.

 

Det matchende mørkebrune bælte

Mærke: Boss Pris: 699.-

Find det stilsikre bælte her

 

Til at matche den kraftige mørkebrune nuance fra støvlerne, har jeg naturligvis valgt et bælte, der ramme samme nuance – sådan nogenlunde.

Alle mænd bør har et kvalitetsbælte – og meget gerne et i lysebrunt, mørkebrunt og sort. Så er du rigtig godt kørende og ovenstående bud på et mørkebrunt bælte fra Boss er virkelig nydeligt. Det findes i øvrigt også i sort.

 

Det lækre mørkeblå halstørklæde i cashmere

Mærke: Piacenza Cashmere Pris: 1499.-

Find det lækre cashmere halstørklæde her

 

Sidste detalje i denne omgang – men bestemt ikke en ubetydelig en – er dette lækre halstørklæde fra Piancenza Cashmere og er, som navnet på brandet antyder, udført i cashmere. Du ved, det der hamrende lækre, bløde og eksklusive materiale, som bare er en drøm at have på.

Du finder en overflod af lækre halstørklæder til mænd lige her, såfremt du er på udkig efter dit nye yndlingshalstørklæde.

Denne model findes i et væld af nuancer, som hop ind på linket og find din favorit.

 

 

Written by Christian Bo Nissen