herremode foraar 2019

Så kom sommeren…. eller…. sådan da. Det begynder da så småt at blive varmere i vejret, omend der lige nu er langt til den forrygende sommer, vi havde sidste år.

Det skal dog ikke afholde Ugens Outfit i at fokusere på et sommerpræget outfit. Der er solbriller, sneakers og både skjorte og overskjorte smidt ind i denne uge og det passer dermed glimrende til fritiden og de (forhåbentligt) lækre weekender, vi går i møde.

Lad os kigge på det:

 

Herremode forår 2019

Casual og stilrent. Lækkert og enkelt.

 

En fed beige overskjorte

Mærke: Oscar Jacobson Pris: 2099.-
Link: Find modellen her

I front på denne Uges Outfit finder vi denne skide lækre beige overskjorte fra svenske Oscar Jacobson. Det første øjet falder over, er selvfølgelig den lækre kvalitet, det stilrene design og den fede beige nuance. Derefter studser du måske lidt over prisen… 2099 for en skjorte?! Yes, den er nu god nok. Du skal dog se det som mere end en skjorte. Den her sag kan bruges som forårs- og sommerjakke og den vil gøre det pisse godt som dette! Du får altså både en skjorte, en forårsjakke og en sommerjakke – hele tre ting på en gang! Bum!

 

En klassisk hvid Oxford skjorte

Mærke: Ralph Lauren Pris: 999.-
Link: Find modellen her

Under en beige overskjorte kan du som udgangspunkt vælge en t-shirt eller en skjorte. Jeg gik med det jeg elsker, nemlig skjorten. Da vi er i den uformelle boldgade, har jeg smidt en hvid Oxford skjorte fra Polo Ralph Lauren ind. Det er klassikeren over dem alle og den holder stadig 100% (jeg har selv en). Den vil du bestemt ikke fortryde, at du har liggende i garderoben – den kan nemlig bruges i et utal af kombinationer.

 

Et par stilrene mørkeblå chinos

Mærke: Boss Pris: 999.-
Link: Find modellen her

Til benene har jeg valgt “det sikre valg”. Det er et par stilrene og lækre chinos fra Boss i en flot mørkeblå nuance. De kan anvendes til næsten alt og er dermed helt geniale til garderoben.

 

De lækreste hvide sneakers

Mærke: Tiger of Sweden Pris: 1499.-
Link: Find skoene her

Jeg har selv ovenstående pragteksemplar på et par hvide sneakers. De skriger sommer, sol og god stil! Jeg vil ikke sige, at de er et must-have til sommeren, men det er tæt på.

 

Et par lækre solbriller

Mærke: Ralph Lauren Pris: 1299.-
Link: Find solbrillerne her

Intet sommeroutfit uden et par lækre solbriller. De kommer her fra Ralph Lauren og har lækre brune nuancer indbygget i designet. Nydeligt, intet mindre.

 

Et sort Montblanc herreur

Mærke: Montblanc Pris: 7000.-
Link: Find modellen her

Vi slutter af med dette smukke og stilrene herreur fra Montblanc. Vi kan hurtigt blive enige om, at vi alle ville elske at kunne smide dette på håndleddet, kan vi ikke? Jeg ville i hvert fald.

Written by Christian Bo Nissen