I den danske sommer er der masser af muligheder for at få luftet sommer blazeren, men det er ikke altid lige behageligt at have en blazer eller et jakkesæt på i sommervarmen. Det afhænger nemlig at det stof din blazer eller jakke er lavet af, samt hvordan stoffet er vævet. Nogle materialer er køligere, ånder nemmere og er lettere end andre, og blazere af disse materialer vil selvsagt fungere optimalt i varmen. Lad os kigge lidt på, hvad du bør kigge efter for finde det bedste stof til sommer blazeren.

 

Åndbarhed – essentielt for at holde dig kølig

Noget af det vigtigste for at holde kroppen afkølet i sommervarmen, er den naturligt nedkølende effekt af vinden. For at drage så stor nytte af dette, skal din blazers stof være åbent vævet. Men hvordan i alverden tjekker man så dette? Det er faktisk ganske simpelt; når du holder materialet op imod et lys, kan du se igennem vævningerne – også på de mørkere stoffer. Selv hvis materialet er af en lidt tungere art men samtidig vævet åbent, vil det stadig føles køligere end let bomuld der er vævet meget tæt – derfor er åndbarheden ekstremt vigtig når du skal finde den ultimative sommer blazer. Det er ligeledes klogt at kigge på de lysere materialer, da mørkt stof tiltrækker solens stråler og dermed føles noget varmere end de lyse.

bedste stof til sommer blazer

Hold øje med vævningen, når du vælger din nye sommer blazer. Jo nemmere du kan se igennem stoffet, jo bedre er åndbarheden.

 

De bedste materialer til sommer blazeren

 

Hør blazeren – let og lækkert, men…

hør blazer sommer

Hør er et klassisk sommer materiale grundet dets lethed og stoffets struktur. Der er dog et par mere eller mindre nævnelsesværdige ulemper ved hør. Det mindre problem er, at stoffet kan være ret groft i det, hvilket ikke altid er passende afhængig af typen af sommer blazer du ønsker. Det større problem ligger i, at hør desværre krøller skræmmende hurtigt.  Der går ikke lang tid før din nye og lækre blazer ligner noget der lige er taget op ad den lokale fodboldklubs glemmekasse. Hør blazere passer derfor bedst til fritidsbrug og mindre formelle lejligheder. Der skal andre materialer på bordet til din arbejdsblazer om sommeren. Du kan dog finde blazere af et blend af enten hør og bomuld eller hør og silke, dermed har du stadig de gode egenskaber fra hør stoffet samt din blazer vil ikke krølle nemt.

 

Bomulds blazeren – klassikeren

lyseblå bomulds blazer

Bomuld er et klassisk sommer blazer stof og det krøller da også mindre end hør (om end det stadig krøller). Men som med så meget andet, findes der et utal af bomuldstyper, og ikke alle er lige egnede til sommer blazeren. Det vigtigste du skal være opmærksom på er bomuldens vævninger. Jo nemmere du kan se igennem materialet, jo større er åndbarheden og dermed jo køligere vil den være at have på.

 

Fresco uld blazeren – det bedste stof?

fresco uld sommer blazer

Hvis du kan finde en blazer i fresco uld som du samtidig synes er pæn, er du godt på vej til at have fundet den perfekte sommer blazer. For at holde det så simpelt så muligt, så er fresco uld fantastisk åndbart og dermed nedkølende. Finder du samtidig en lidt tungere fresco uld, vil den ikke bare virke køligere end de fleste andre blazere, stoffet vil ligeledes falde ganske nydeligt i modsætning til mange andre sommer materialer. Det er dog værd at bemærke, at grundet stoffets kølige egenskaber, vil en fresco uld blazer ikke være ideel hele året rundt, men kun på de varmere dage.

 

Uld blazeren – ikke et dårligt all around valg

sommer blazer uld

Almindelig uld er måske ikke det mest oplagte valg, og mange forbinder uld med varmt vintertøj. Men uld kan rent faktisk både holde folk varme samt holde folk kølige. Igen er det vigtigt at lægge mærke til hvor tæt/åbent stoffet er vævet. Jo nemmere du kan se igennem ulden, jo bedre er åndbarheden og dermed egnetheden som sommer blazer. Samtidig har uld et pænt look og feel over sig, hvilket gør uld blazeren som et fint valg i business-casual sammenhænge.

 

Seersucker blazeren – den labre outsider

Seersucker sommer blazer

Seersucker er ikke særlig udbredt i Europa (og især ikke i Danmark), men er ret populært i USA når der står sommer blazer på menuen. Seersucker har den dejlige egenskab – som de fleste andre stoffer i denne artikel – at åndbarheden er i top. Samtidig er materialet (uden at gå i tekniske detaljer) konstrueret således, at det mere eller mindre ikke rynker, bum! Det lyder jo som den ultimative sommer blazer, men det er dog værd at bemærke, at seersucker tit kun fås i et begrænset antal farver (ofte blå/hvid) samt stoffet giver blazeren et meget sommerligt men samtidig afslappet look. Seersucker blazeren er derfor ikke velegnet til arbejdet eller de mere formelle lejligheder.

 

Polyester, Nylon og Rayon blazere – de kunstige alternativer

matinique sommer blazer

Polyester og andre syntetiske materialer er billigere end de andre sommer materialer, og det vil ofte være de syntetiske stoffer der er fremtrædende i de billigere sommer blazere. Ulempen ved disse materialer er, at de ikke er særligt åndbare, da de fanger fugt og varme. Det positive (udover prisen) er, at disse materialer tillader lettere strækninger, og er derfor gode i forhold til pasform og komfortabilitet.

 

Hvilke erfaringer har du med sommer blazere?

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen