Dem der ikke fik læst første del, skal naturligvis ikke snydes, så her er linket:

Læs også: Mode inspiration fra tv: Suits

Karakteren Harvey Specter er, som allerede nævnt i første del the shit! Men hvad gør han egentlig, som gør ham så interessant, unik og inspirerende? Lad os tage et kig:

  1. Tag ansvar – også når tingene brænder på! Harvey tog Mike under hans vinger – så når han laver ged i den, er det Harvey’s ansvar. Ens handlinger har konsekvenser: Det er okay at fejle, men lær af dine fejl.
  2. Din fremtoning er vigtig – Din udstråling, fremtoning og generelt det førstehåndsindtryk du leverer kan være afgørende. Dette er ingen nyhed, men det illustreres fremragende i serien. Det kan være den afgørende faktor for, om du får den næste kunde, møder din kommende kæreste eller andet.
  3. Bevar overblikket og hold dit hoved koldt – Selvom visse situationer får dig presset til det yderste – på den ene eller anden måde – er det essentielt at kunne holde hovedet koldt og fokusere på bolden.
  4. Kend din modspiller ned til mindste detalje – Skal du frem i verden er det vigtigt, at du kender din modspiller – hvad enten det er en konkurrent, kunde eller andet. Det handler om at være ét skridt foran – hele tiden.
  5. Handling, ikke snak – Istedet for at bruge unødig tid på at forklare og dele problemet med andre, så tag handling selv. Det viser ansvar, modenhed og overblik.
  6. Tag chancer  – Hvis du sigter efter noget stort, bliver du nød til at tage chancer (og gerne flere) i dit liv. Vær klar til at tage dem, når de kommer forbi!
  7. Gå efter guldet – Lad være med at fedte dig til et lille nederlag, hav modet til at gå efter guldet!
  8. Tænk som en vinder – Selvom du er nyansat eller lignende, betaler det sig, at tænke som den erfarne herre.
  9. Klæd dig til dit næste job – Hvis du vil forfremmes til den stilling du sigter efter, så klæd dig som en person i den stilling!
  10. I nogle situationer er det ok, at være kæphøj – Bare vær sikker på, at du har noget at have det i.

 

Har du nogle gode pointer fra Suits eller andre serier du har set?

Hvis du kunne lide denne artikel, så del den gerne via linket nedenunder – det ville være fedt 🙂

 

God weekend derude.

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen