For lidt tid siden kunne jeg endelig offentliggøre, at jeg har min egen stand på Mand&Co, som bliver skudt afsted i næste weekend, nærmere betegnet fredag d. 3/11 & lørdag d. 4/11. Jeg glæder mig helt sindssygt til denne messe og det bør du også gøre!
Det bliver nemlig et festfyrværkeri af lækkerier alt sammen skræddersyet til den moderne mand, hvor fokus er på alt det gode her i livet – set med mandens øjne. Du vil med andre ord bliver forkælet med alskens lækkerier og kvalitetsprodukter og vi snakker ikke de nyeste speltkerner eller yoga-aktiviteter. Vi snakker det ypperste indenfor bacon, kvalitetsalkohol, high-end bilmærker og meget mere – men selvfølgelig også de to fantastiske danske produkter, som I kan blive præsenteret for på min stand, nemlig Barons of Copenhagen og About Vintage.
Hvis de to brands ikke siger dig noget, så bør du lytte med her. Det er nemlig to danske brands, som brager der ud af og med god grund. De har det til fælles, at de fokuserer på god kvalitet, lækkert, stilrent design og skarpe priser. Hele tre ting på én gang, I know, men de leverer faktisk varen på alle tre parametre. Og fik jeg forresten sagt, at de begge er danske? Bedre bliver det vidst ikke!
Jeg vil kort beskrive de to brands, hvis produkter jeg vil præsentere på min stand og så vil jeg ellers hoppe videre til at fortælle dig, hvorfor du bør afsætte d. 3. & 4. november til Mand&Co. Til sidst i indlægget kan du også læse mere om, hvordan du kan komme med til Mand&Co helt gratis.