Indlægget er sponsoreret.

 

Fiat afslørede ved Los Angeles Auto Show i 2015 deres re-lancering af den klassiske Fiat 124 Spider i et moderne og pivfrækt design. Nu er tiden så endelig kommet, hvor vi kan få glæde af nyfortolkningen her i Danmark. Fiat har nemlig sat gang i deres snigpremiere, hvor du kan prøvekøre den nye kompakte convertible – eller roadster om man vil. Datoerne rundt omkring i landet ser således ud:

 

Snigpremiere på Fiat 124 Spider

snigpremiere paa Fiat 124 Spider 2017

 

Inden vi kaster os over den nye model, så skal vi da lige have kigget på, hvorfor den originale model i første omgang er værd at genskabe. Lad os kigge på Fiat 124 Spider modellen fra 1966:

 

Den originale Fiat 124 Spider

Original 1966 Fiat 124 spider model

 

Således så en af de originale Fiat 124 Spider modeller ud, som blev produceret af Fiat fra 1966 til 1982. Dengang blev modellen leveret – alt efter produktionsår/model – med en 1438 cc – 1995 cc motor, hvilket gav op til 126 HK. Altså ikke den vildeste motor, men køreglæden var i top. Men det da designet, der i særdeleshed sikrede den labre lille roadster sin popularitet – der blev nemlig langet 200.000 styk over disken! Bilen blev i sin tid designet af det Italienske designerfirma Pininfarina, nærmere bestemt Tom Tjaarda – manden bag designet af bl.a. Ferrari 330 GT 2+2, Ferrari 275 GTS og Chevrolet Corvette Rondine. Netop de to sidste sportsvogne skulle eftersigende have dannet inspiration til designet af den originale Fiat 124 Spider, og det er nemt at se hvorfor, netop denne roadster blev så populær. Et super, super skarpt design!

 

Designet på den nye Fiat 124 Spider

 

Inden vi kigger på specs og andet godt på den nye model, så lad os lige kaste et blik på designet – den er nemlig en fryd for øjet:

 

Den nye Fiat 124 Spider forfra

Den nye Fiat 124 Spider forfra

 

Den nye Fiat 124 Spider bagfra

Den nye Fiat 124 Spider bagfra

 

Hvabehar, de herrer! Den frister! Hvis man kigger lidt nærmere på den nye mode, så kan man snildt se inspirationen fra den gamle klassiker. Kølerhjelmen har de samme to karakteristiske buler, der strækker sig fra forrest til bagerst. De nye LED lygter er designet udfra en tydelig inspiration fra den gamle models’ runde forlygter, som ligeledes elegant bøjer og strækker sig op imod forruden. Sidste men ikke mindst så er den karakteristiske linje, der strækker sig fra baglygterne frem til dørhåndtagene blevet genbrugt. Alt i alt er det en fantastisk opdatering af den klassiske model, hvor det ikoniske design har fået en moderne og elegant opdatering. Smukt!

 

Specifikationer – hvad kommer den med?

 

Lad os så kigge lidt på specifikationerne. Helt basalt set så er den nye model bygget på basis af Mazda’s fjerdegenerations Miata, og har så fået tilføjet lidt Italienske lækkerier. Her får du en turbocharged 1.4 MultiAir motor med 160 HK. Umiddelbart ganske interessant! Den kan prale af en topfart på 215 km/t og ryger fra 0-100 km/t på 7,5 sek. Som sidste krølle på halen, så er den baghjulstrækket, hvilket er første gang siden 80’erne, at Fiat præsenterer en model med dette.

Den danske version af den nye 124 Spider kommer i form top-modellen og derfor med maksimalt udstyrsniveau. Fiat kalder denne model 124 Spider Lusso. Dette betyder, at du bl.a. får 17″ alufælge, dobbelt kromudstødning, adaptive AFLS LED lygter (hvilket bl.a. omfatter, at de fungerer sammen med nærlyset og drejer i samme retning som rattet – lækker funktion ift. sikkerhed), automatisk klimaanlæg, fartpilot og 7″ TFT skærm og mere til! Det er altså de helt store muskler, Fiat ruller ud her i Danmark. Så udover en knivskarpt og pivfrækt design, får vi den helt store pakke at lege med, hvilket alt i alt må siges at være et hamrende interessant bud en kommende roadster til bilparken.

Den vejledende udsalgspris er – så vidt jeg har kunne snuse mig frem til – blevet sat til 500.000 kr. Lyder det interessant, og kan du ikke vente med at komme ud og prøvekøre den lille, labre sag, så kan du tjekke den ud nedenfor:

 

Den nye Fiat 124 Spider Lusso live

 

 

 

Written by Christian Bo Nissen