moden i halvfemserne

 

Der er flittigt blevet diskuteret blandt modeelskere og “mode eksperter” hvilket årti som præsterede den henholdsvis værste og bedste mode. Hvilket i sig selv er et glimrende statement til, hvorfor en stilren og elegant stil er at foretrække.

I hvert fald for mig.

Jeg er bedøvende ligeglad med, hvad den seneste mode dikterer. Når jeg en sjælden gang får forvildet mig selv ind i en billedeserie fra modehuses seneste bud på den kommende mode, ryster jeg ganske enkelt på hovedet. Laaaangt størstedelen af det der bliver vist frem er helt ærligt voldsomt grimt og kikset. Selv hvis de en sjælden gang formoder at få klædt de stakkels modeller på i noget ordenligt, så vil det outfit der er smækket sammen, for størstedelen af os almindelige fyre se fuldstændigt malplaceret ud.

Næh du, det er i min optik bedre, federe og nemmere at klæde sig i tidløst og stilrent kvalitetstøj. Samtidig er det faktisk billigere, da du dermed ikke skal skifte din garderobe efter hver enkelt sæson er ovre. Du kan nemlig anvende dine ekviperinger indtil de er slidt ned. God stil handler nemlig om kvalitet fremfor kvantitet.

Skulle du have det på nogenlunde samme måde som jeg, så kan du da lige nappe min stilguide helt gratis og hvis du så tilføjer de ti simple regler for god stil, så er du rigtig godt kørende.

Nå, men sidespring overstået. Det denne artikel egentlig skal handle om, er, at mode.com har lavet en ganske fornøjelig video, som viser modens udvikling fra 1910’erne og frem til 2015. Den viser modes historie fra både manden og herrens side. Uagtet hvad man synes om forward-fashion, så er det et ganske underholdende (og kort) indblik i de dominerende tøjstile for hvert årti.

Personligt er min favorit – af de udvalgte outfits – 1920’erne. Det kunne sgu et eller andet det der. Stilet og klar til sommer og ballade. Perfekt! I den anden boldgade – det absolut mest forfærdelige outfit – der må prisen simpelthen gå til 1990’erne. Det er næsten ikke til at fatte, at den type outfits en gang prægede gadebilledet. Gys!

Anywho, her får i videoen, så kan I selv bedømme:

 

Modens udvikling de sidste 100 år

 

 

Hvad siger I? Hvilket årti stod for den bedste og værste mode?

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen