Vi bruger rigtig mange penge på forbrug hvert år – gadgets, tøj og elektronik er måske hovedsageligt det, en stor del af månedslønnen går til. Tager man eksempelvis en telefon, så koster den os nemt 5000-7000 kr. Alligevel skifter mange deres telefon ud efter et par år, fordi den er gået i stykker eller ikke virker optimalt mere. Ligeledes ryster vi på skuldrene, når kondiskoene går op i syningen efter et nogle måneder, eller når den nye strikketrøje fnuller efter et par vaske. Vi tænker, at det sikkert er vores egen skyld, og at vi alligevel ikke kan få pengene retur, når vi først har gået med det noget tid. Det er et held for butikkerne, at mange danskere ikke er bedre bekendt med købeloven end de er, mener advokat Karsten Nøhr, for i så fald ville de kunne spare en masse penge årligt ved at reklamere over varerne. Vi er som forbrugere alt for dårlige til at udnytte vores rettigheder som købere og lader os spise af med et forkert svar fra ekspedienten, når vi klager over varen.

Jeg har her samlet en oversigt over de vigtigste regler du skal kende som forbruger, når du køber varer i fysiske eller online butikker:

Du har to års reklamation og det første halve år har sælger bevisbyrden

Går dit produkt i stykker indenfor det første halve år efter købet, så er det udelukkende sælger, der skal bevise, at produktet ikke var defekt i salgssituationen, ellers har du ret til at få produktet repareret for sælgers regning, få et nyt eller få pengene retur. Efter de seks måneder, skal du derimod kunne argumentere for, at produktet havde en fejl fra start. Det vil sige, at du skal bevise, at fejlen ikke er kommet ved forkert eller overdrevet brug, samt at fejlen var der fra start.

Der har også været en del polemik omkring Iphones og deres tænd/sluk funktion, som efter noget tid ikke fungerer mere. Mange tænker, at det er deres egen skyld og får den derfor repareret for egen regning eller køber en ny.

Denne type reparationer ser man mange af hos Ihero, hvor kunder kommer ind med Ipads/Iphones, som ikke fungerer optimalt. Her fortæller kunderne ofte, at de måske allerede har klaget over fejlen en enkel gang i butikken, men når det så sker igen, kan de ikke få sig til at klage endnu engang. Så betaler de i stedet for en reparation fra egen lomme. Men ifølge købeloven har sælger faktisk kun ét forsøg til at reparere produktet, før du kan bede om en nyt, selvfølgelig forudsat at det var en mangel, som med sandsynlighed har været der fra start samt at der er tale om den samme fejl.

Hvis sælger reparerer fejlen, men fejlen kommer igen på et senere tidspunkt, så har du faktisk mulighed for at klage over det i op til 3 år efter den sidste reparation, også selvom du har overskredet de to års reklamationsret.

Ligeledes skal der desuden være en rimelighed i, hvor længe sælger kan få lov at beholde varen til reparation. Det afhænger af, hvilket salgs produkt det er, men en god tommelfingerregel er, at det skal ske indenfor et par uge. I den mellemliggende tid har du ikke krav på at kunne låne et erstatningsprodukt eksempelvis en lånemobil. At nogle forhandlere alligevel tilbyder det, er en ekstra service.

Du må gerne pakke varen ud og returnere den efterfølgende

Når du køber varer online, så må du i de fleste tilfælde gerne pakke varen ud og teste den. Det vil sige, at hvis du har købt et sæt kabler, der er pakket ind i en lukket plastpose, så må du åbne denne og returnere kablerne, hvis de alligevel ikke passer, også selvom du ikke har mulighed for at returnere den i præcis samme emballage, som da du modtog den.

Når du handler på nettet, har du almindeligvis to ugers fortrydelsesret, som starter fra den dato, du modtager pakken. Dette har du til gengæld ikke, når du handler i en fysisk butik – hvor det er frivilligt for sælger at tilbyde en bytteservice.

Ved køb af brugte varer har du stadigvæk to års reklamation

Det er blevet populært at købte brugte varer, da de ofte kan købes til halvdelen af prisen for et nyt produkt, således finder du alt fra brugte biler, computere, telefoner, tøj og smykker. Og ligesom med nye varer har du faktisk to års reklamationsret ved fejl og mangler på varerne.

Written by Christian Bo Nissen