Jakkesæt til mænd er en fantastisk opfindelse og det stilsikre valg hver eneste gang, lejligheden byder sig. Det kan dog være lidt af en jungle, at finde rundt i de forskellige typer af jakkesæt, hvilken skjorte der passer til jakkesættet, hvilken slipseknude du skal bruge og hvilke accessories der passer bedst til dit jakkesæt.

Selv når du har fundet frem til lige præcis det jakkesæt, du gerne vil have, skal du lige have taget stilling til, om det skal være et skræddersyet jakkesæt, made-to-measure jakkesæt eller konfektions jakkesæt. Derudover skal der lige være styr på, hvordan pasformen skal være og så har vi hele balladen om farvevalg, tekstur mønster.

Lyder ovenstående som en jungle? Havde du håbet på, at hvis du bare køber et jakkesæt, så fremstår du knivskarp og stilet? Beklager, men der er som du kan se, lige et par ting, der skal være styr på. Når der er styr på disse, så kan jeg til gengæld også garantere dig, at du kommer til at fremstå knivskarp og elegant, næste gang du smider jakkesættet på.

Jeg har samlet svarene på ovenstående i denne komplette guide til jakkesæt til mænd og guider dig stille og roligt igennem alle de vigtigste facetter af denne herlige ekvipering.

 

De forskellige typer af jakkesæt

 

reverstyper til jakkesæt

 

Vi starter ud med at snakke om lapeltyperne på dit jakkesæt. Lapel hedder egentlig revers på dansk, men det er vidst de færreste, der rent faktisk anvender dette udtryk, så jeg holder mig til den engelske version.

Lapellen definerer nemlig hvilken type jakkesæt, vi har med at gøre. Der findes groft set tre klassiske lapeltyper; notch lapel, peak lapel og shawl lapel.

Dem vil jeg kort gennemgå nedenunder, så der er styr på dem. Inden da skal vi dog lige vende kraven på jakken, det er nemlig vigtigt, at den sidder tæt til din skjortekrave, som samtidig skal sidde tæt på din hals. Jeg ved godt, at det måske lyder ubehageligt og for stramt, men bare rolig, det skal ikke sidde så tæt, at du kvæles.

Men tilbage til de forskellige typer af revers (lapeller). Groft skåret kan man sige, at shawl lapellen er den mest formelle og herefter følger peak lapellen og til sidst notch lapellen. Lad os kigge på de tre typer:

 

Jakkesæt med notch lapel

 

Notch lapellen er afbilledet i midten og nederst til højre i illustrationen ovenfor. Det er den mindst formelle af de tre typer af revers til jakkesæt og det er samtidig den mest almindelig og populære. Det er den lapel suverænt flest jakkesæt er udstyret med og er da også min egen, personlige favorit. Den kommer i forskellige bredder, hvor f.eks. den ultra tynde lapel er meget moderne for tiden og særligt populær hos det yngre publikum.

Jeg er som altid lettere konservativ og går typisk efter en mellemting. Altså hverken specielt bred eller specielt tynd. En fin og flot mellemvej som jeg ved, stadig vil kunne bæres om mange år. Den vil aldrig gå af mode.

Jakkesæt med notch lapellen har den fordel, at den kan anvendes til alle typer af lejligheder og passer til alle kropsformer. De mest konservative og største fortalere af klassisk herremode og de klassiske dyder vil hævde, at man skal vælge en anden type lapel til f.eks. et bryllup, men jeg vil nu stadig mene, at denne type jakkesæt til bryllup er glimrende. Jeg havde selv sådan et jakkesæt på til mit eget bryllup.

Opsummering: Det mest populære valg og det sikre valg. Kan anvendes af alle kropstyper og til alle lejligheder.

 

Jakkesæt med peak lapel

 

Et jakkesæt udstyret med en peak lapel (også kaldes spidsrevers) er mere formelle og klassiske i udtrykket. Reversen er kendetegnet ved, at den peger op ad og typisk er denne revers også noget bredere end både notch og shawl lapellerne.

Da udtrykket her er mere formelt og klassisk tiltaler denne type jakkesæt oftest det modne publikum. Grundet den brede lapel fremhæves skuldrene og af samme årsag bør du kun vælge denne type lapel, hvis du har relativt brede skuldre. Udover at fremhæve skuldrene har spidsreversen også den fordel, at den slanker overkroppen.

Ofte vil et jakkesæt med peak lapel komme som et double breasted  jakkesæt (se nedenunder for forklaring) og/eller pinstripe jakkesæt og passer glimrende til de mere formelle lejligheder som f.eks. bryllupper eller receptioner.

Opsummering: Formel i udtrykket og anvendes til de mere formelle lejligheder som f.eks. bryllup.

Jakkesæt med shawl lapel

 

Shawl-colar, smoking revers eller shawl lapel. Kært barn har mange navne men de fleste vil nok forbinde denne runde revers med en smoking. Det er den mest traditionelle, formelle og sofistikerede type af lapel og passer glimrende til de mest formelle lejligheder. Er du i tvivl om, hvad man tager på til black tie events, så er det denne type.

Hvis du har et rundt ansigt, vil denne type lapel ikke anbefales af den simple årsag, at lapellen vil fremhæve de runde træk ved dit ansigt, hvilket antageligt ikke er at foretrække.

Opsummering: Den mest formelle type af jakkesæt som passer bedst til de mest formelle lejligheder og er f.eks. det “black tie” betyder. Forsøg at undgå denne type lapel, hvis du har et rundt ansigt.

 

Single breasted jakkesæt eller double breasted jakkesæt

 

Single breasted jakkesæt eller double breasted jakkesæt

 

Illustrationen ovenfor viser forskellen på et single breasted jakkesæt og et double breasted jakkesæt. Både udseende og anvendeligheden er forskellig ved de to typer af jakkesæt og jeg vil kort gennemgå de to forskellige typer:

 

Hvad er et single breasted jakkesæt

 

Et single breasted jakkesæt er så afgjort det mest populære valg i dag og er da også min klare favorit. Kombinerer du et single breasted jakkesæt med notch lapellen, så har du den suverænt mest anvendte type af jakkesæt.

Et single breasted jakkesæt passer bedst til arbejdet, men kan samtidig sagtens anvendes til både de mere uformelle og mere formelle lejligheder. Det er med andre ord et fantastisk all-around jakkesæt, som du vil elske at have i garderoben.

Når det kommer til denne type jakkesæt og antallet af knapper, er der tre forskellige valg. Et jakkesæt med en knap, et jakkesæt med to knapper eller – you guessed it – et jakkesæt med tre knapper. Det kommer helt an på dine personlige præferencer her, men det mest almindelige er to knapper og er ligeledes min personlige favorit. Så hvis jeg skulle komme med et endegyldigt svar på spørgsmålet om, hvor mange knapper et jakkesæt bør have, så vil svaret være to. Så er du på den sikre side.

Generelt set kan man sige, at et single breasted jakkesæt får dig til at se tyndere ud end et double breasted jakkesæt. Hvis du lader dit øje skue på ovenstående illustration, vil du bemærke den ene knap i centrum af looket ved det single breasted jakkesæt til venstre og modsat til to knapper i bredden ved det double breasted jakkesæt til højre. Udtrykket er med andre ord bredere ved et double breasted jakkesæt.

Så kommer vi til en vigtig detalje, nemlig at knappe sit jakkesæt. Reglen her er, at du aldrig må knappe alle knapper, med mindre du har et jakkesæt med én knap. Så er det OK. Hvis du har et jakkesæt med to knapper, knapper du altid – ALTID kun den øverste knap. Hvis du har et jakkesæt med tre knapper, så knapper du den midterste knap og – hvis du føler for det – den øverste. Aldrig den nederste.

Og Ps: Man knapper altid når man står op og knapper altid op, når man sidder ned. Altid!

 

Hvad er et double breasted jakkesæt

 

Et double breasted jakkesæt er noget mere formelt, traditionelt og sofistikeret end et single breasted jakkesæt. Det har da også tidligere været mere populært end i dag, omend denne type jakkesæt har vundet fremgang de seneste år. Særligt blandt dem som gerne vil tilføje et ekstra lag finesse til looket. Det kræver også godt styr på stilen og jakkesæt, at smide et double breasted jakkesæt på, så hvis du er rookie inden for jakkesættets vidunderlige univers, bør du gå efter den sikre løsning – et single breasted jakkesæt med notch lapel.

 

Hvordan skal et jakkesæt sidde

 

hvordan skal et jakkesæt sidde

 

Nu kommer vi til en helt afgørende detalje ved jakkesæt nemlig jakkesæt størrelsen og med andre ord, hvordan skal et jakkesæt sidde. Du kan nemlig have fundet det fedeste jakkesæt verden nogensinde har set, men hvis pasformen på jakkesættet ganske enkelt ikke passer til din kropsform, så hjælper det absolut ingenting. Du skal derfor tage denne del seriøst og du må endelig ikke stille dig tilfreds, når du tager dit nyindkøbte jakkesæt på. Det skal simpelthen sidde ordenligt! Såfremt du har købt et konfektions jakkesæt i en butik eller online, som ikke lige passer dig, så sørg endelig for, at få det syet til hos en skrædder.

Lad os kigge lidt på, hvordan du sikrer dig, at jakkesættet sidder godt og dermed hvad du skal være opmærksom på, når du nu skal købe dit jakkesæt.

 

Hvor lang bør jakken være

 

Et vigtigt punkt er jakkesæt størrelse og dermed overall hvor godt jakkesættet passer til din krop. Herunder skal vi naturligvis have styr på, hvor lang jakken bør være. Her ville det måske være oplagt, at smide en jakkesæt størrelsesguide ind, men det er simpelthen så individuelt, at du hellere skal prøve det på i virkeligheden, fremfor at stole på en størrelsesguide, du har fundet på nettet.

Længden på jakken er dog ret nem at finde frem til. Enden af jakken (kanten) skal nemlig gerne nå midten af din håndflade, når du står oprejst og afslappet med armene ned langs siden. Hverken længere eller kortere. Nemt.

 

Hvor lange bør ærmerne på jakken være

 

Længden på ærmerne af dit jakkesæt bør ende lige et par centimeter før punktet hvor din tommelfingerknogle stopper – når du står oprejst og afslappet tilstand. Dette sikrer, at skjorteærmet kan kigge frem inde under jakkesættet. Det er slet ikke en dum detalje, at have for øje.

For nogle vil det altid være en kamp, at finde den perfekte længde på jakken og det kan derfor være en god idé, at få denne detalje skræddersyet, så den passer helt perfekt. En rigtig god investering hvis du ikke vil gå på kompromis – og det bør du ikke.

 

Hvordan skal jakken sidde henover skuldrene

 

Her har vi et endnu et afgørende punkt, når vi snakker om pasform og jakkesæt. Det er nemlig hamrende vigtigt, at du rammer det rigtigt punkt, hvor jakke sidder perfekt på skuldrene.

Her gælder præcis de samme regler, som når du skal finde den perfekte skjorte; der hvor syningerne der markerer skiftet mellem dine skuldre og ærmerne, der skal kanten af dine skuldre også være. Generelt kan man sige, at hvis syningerne sidder tættere på din hals, så har du en for stram jakke på og hvis de sidder ud over skulderkanten, så har du en for løs jakke på.

Den skal rammes helt spot on.

 

Hvordan bør jakken sidde henover dit bryst

 

Hvis vi skal gå efter en standard størrelsesguide til jakkesæt, så skal du måle dit bryst og her menes den bredeste del af dit bryst. Her vil du kunne aflæse størrelsen på det jakkesæt, du skal have. Det vil med andre ord sige, at hvis du måler 50 henover brystet, så bør du kigge efter et jakkesæt i størrelse 50 som det første.

Du bør dog på ingen måder stole blindt på hverken dine egne evner til at måle eller den skrevne størrelse i jakkesættet. Du skal prøve det af og være kritisk. Såfremt jakkesættet er for småt, vil du tydeligt kunne se det, da jakken nærmest trækker sig sammen om den knappede knap. Jakken skal “slappe” af, når du har knappet den øverste knap – omend der selvfølgelig ikke skal være en masse overskydende stof, så det ser poset ud.

 

Hvor lange bør jakkesæt bukserne være

 

længden på jakkesæt bukserne

 

Nu har vi fået styr på jakken, så skal vi naturligvis også have kigget på jakkesæt bukserne og hvor lange de bør værre. Her kan du igen måle dig frem til din størrelse, men erfaring fortæller mig, at der kan være stor forskel på de enkelte størrelser fra modehus til modehus. Du kan derfor aldrig være sikker på din størrelse her. Du bør derfor prøve grundigt efter og du må endelig ikke stille dig tilfreds her. Få den rigtige længde fra starten!

Hvis du lige som jeg kan have en tendens til at være lidt midt i mellem størrelser, så er det afgørende, at du vælger et par lidt længere bukser og får dem syet op hos en skrædder. Den omvendte version duer ikke.

 

Men hvor lange skal bukserne være? Det hele kommer ned til, hvordan bukserne rammer dine sko, som du kan se ved illustrationen ovenfor. Hvis du skulle være i tvivl, så er eksemplet i midten for korte og eksemplet til højre for lange. Hvis dine jakkesæt bukser enten er for korte eller for lange ligner du lynhurtigt en, der lige har lånt farmands jakkesæt eller ikke fået skiftet ud tiden konfirmationen. Det går ganske enkelt ikke.

Eksemplet til venstre er helt perfekt. Helt basalt så skal bagsiden af dine bukser gå lidt ned over hælen på dine sko og fronten af bukserne kredse over dine snørebånd.

 

Hvilket type stof bør et jakkesæt være lavet af

 

Hvilket type stof bør et jakkesæt være lavet af

 

 

Når vi snakker om hvilket materiale et jakkesæt skal være lavet af, så er det svært at komme uden om uld og dets mange lækre egenskaber her. Uld er dog også den dyreste mulighed og du vil derfor nogle gange finde jakkesæt, som består af en blanding af uld og enten bomuld eller f.eks. polyester. Det skal ikke afskrække dig, men du bør dog være opmærksom på dette.

Derudover bør du tænke over det bedste materiale til jakkesættet også afhænger af den aktuelle sæson. Det kan f.eks. være knap så smart, at smide et uld jakkesæt på om sommeren, da du næsten med garanti vil koge over. Her vil et bedre valg være enten bomuld eller hør. Hvis du generelt har tendens til at have det for varmt, kan det måske være en idé, helt at holde sig fra jakkesæt i uld. Her er det vigtigt, at du er bevidst omkring valget af materiale og prøver efter, hvordan dette påvirker din generelle velvære, når du har jakkesættet på.

Lad os kigge lidt på de forskellige materialer, jakkesæt kan komme i:

 

Jakkesæt i uld

 

Et uld jakkesæt er som nævnt ovenfor et fantastisk materiale, da uld har mange gode egenskaber.

 

Hvis du vælger et jakkesæt i uld, skal du være opmærksom på følgende egenskaber:

  • Det er det varmeste materiale, der produceres jakkesæt i. Det vil med andre ord sige, at du bør holde dig fra uld jakkesæt om sommeren og hvis du har en tendens til hurtigt at få det for varmt.
  • Det er samtidig et tykkere materiale end alternativerne.
  • Et jakkesæt i uld vil ofte have en flot og lækker tekstur.
  • Til gengæld draperer uld fantastisk – sagt på simpelt dansk: uld tilpasser sig fantastisk til din krop.
  • Det er lidt mindre åndbart end f.eks. bomuld, men huden kan stadig ånde fint.
  • Som tommelfingerregel vil jakkesæt i uld være de dyreste på markedet.

 

Jakkesæt i bomuld

 

Et jakkesæt i bomuld er slet ikke at kimse af, selvom mange fortalere for den klassiske herremode nok vil sværge til et uld jakkesæt. Grunden til, at bomuld er et ganske fint valg er, at bomuld er dejlig åndbart, ikke så varmt som uld, er blødt og har ganske glimrende levetid. Samtidig er bomuldsjakkesæt ofte billigere end et jakkesæt i uld.

Hvis du vælger et jakkesæt i bomuld, skal du være opmærksom på følgende egenskaber:

  • Det er dejlig åndbart – hvilket kan være en stor fordel i de varmere perioder og hvis du generelt hurtigt får det for varmt.
  • Det er billigere end et jakkesæt i uld.
  • Det er slidstærkt, så dit jakkesæt vil kunne anvendes utallige gange.
  • Et godt helårsjakkesæt da det snildt kan anvendes til både de varmere og de køligere perioder.
  • Det kan være svært at finde et kvalitetsjakkesæt i bomuld.

Jakkesæt i hør

 

Et hør jakkesæt er primært tiltænkt sommerperioderne og når du lige tager et smut til varmere himmelstrøg om vinteren. Jeg er kæmpe fan af hør generelt, da min krop gerne rammer 100 grader uden nævneværdig hjælp fra omverdenen og da hør er super let og åndbart, hjælper det gevaldigt, når det bliver varmt. Den helt store ulempe ved hør er dog, at det krøller utrolig let. Du skal derfor ikke være bleg for at stryge og du bør samtidig være lidt opmærksom på, hvordan du opbevarer dine ekviperinger i hør – og ha’ f.eks. aldrig jakken på, når du kører bil. Den skal hænge pænt på en bøjle andetsteds i bilen.

Hvis du vælger et jakkesæt i hør, skal du være opmærksom på følgende egenskaber:

  • Super åndbart.
  • Krøller meget let.
  • Super let i materialet og derfor super let at have på.
  • Bør kun anvendes i de varme perioder.

 

Jakkesæt i tweed

 

Tweed leder lynhurtigt tanken over på en skolelærer med en tweed jakke eller blazer med læderpatches på ærmerne, ikke? Dette bør dog ikke lade dig afskrække – et tweed jakkesæt kan være ganske elegant.

Hvis du vælger et jakkesæt i tweed, skal du være opmærksom på følgende egenskaber:

  • Tweed laves faktisk af uld og bomuld.
  • Hvis du går efter et tweed jakkesæt, så bør du overveje, om du ikke skal kaste lidt penge efter et i rigtig god kvalitet, da du dermed opnår et blødt og lækkert jakkesæt. De billigere modeller kan nemlig være ganske ru og kan kradse lidt.
  • Omvendt hvis du synes, at det ru følelse og look er helt perfekt, så bør du kigge på et tweed jakkesæt.
  • Super let i materialet og derfor super let at have på.
  • Bør kun anvendes i de varme perioder.

 

Jakkesæt i polyester og andre kunststoffer

 

Hvis pengepungen ikke tillader, at investere i jakkesæt i 100% naturlige materiale som de nævnte ovenfor, så kan det være en idé, at kigge lidt på nogle billige jakkesæt, som næsten altid vil være udført i polyester, andre kunststoffer eller en blanding af naturlige materialer og kunststoffer.

Hvis du vælger et jakkesæt i polyester eller andre kunststoffer, skal du være opmærksom på følgende egenskaber:

  • Nemt at finde og ofte langt billigere end jakkesæt i naturlige materialer.
  • Kan faktisk føles dejlig blødt. Det vil dog være blødere, hvis du vælger en blanding af naturlige materialer og et kunststof.
  • Ofte er et jakkesæt i polyester ganske holdbart.
  • Åndbarheden kan svinge ret meget, men som udgangspunkt er åndbarheden ganske fin.

Hvilket mønster skal et jakkesæt have

 

typer af jakkesaet

 

Hvilket mønster et jakkesæt bør være udført i, er først og fremmest helt op til dine personlige præferencer og derefter hvilken lejlighed, jakkesættet skal anvendes til. Generelt kan man sige, at jo mere formel lejligheden er, jo mere plain bør mønsteret være. Sagt med andre ord; skal du til bryllup, så hold dig til et simpelt mørkeblå jakkesæt f.eks.

Mønstre kan dog – lige som med blazere – være en fremragende måde, at få smidt nogle fede detaljer ind i dit look og fortæller en lille historie i sig selv. F.eks. er et pinstripe jakkesæt mere formelt og autoritært i udtrykket og kan derfor nemmere bæres af en CEO end en nyudklækket gymnasieelev.

Jeg vil derfor anbefale dig, at du starter ud med at bygge din garderobe op med et par klassiske mørkeblå, sorte og grå jakkesæt inden du bevæger dig ud i jakkesæt med mønstre. Det kræver nemlig, at du har nogenlunde styr på, hvad du gør.

 

Hvilken farve jakkesæt skal man vælge

 

Hvilken farve jakkesaet skal man vaelge

 

Ligesom med mønster er farven helt op til dine personlige præferencer. Som tommelfinger regel går du aldrig galt med et mørkeblåt, et sort og et mørkegråt jakkesæt. Disse kan anvendes i stort set alle sammenhænge og vil ligeledes passe glimrende til arbejdspladsen. Det er desuden de nuancer, som med garanti aldrig går af mode og derfor et fremragende sted at starte, når du skal købe jakkesæt.

Når du først har opbygget en flot basisgarderobe med ovennævnte nuancer, så kan du begynde at bevæge dig ud i jakkesæt med mønstre, hør jakkesæt og pinstripe jakkesæt. Mulighederne er mange, men jeg vil som sagt anbefale dig, at starte ud med de klassiske nuancer. Nedenfor vil jeg beskrive de enkelte jakkesæt, hvordan du bærer dem og give et par eksempler på lækre jakkesæt i disse nuancer. Jeg giver selvfølgelig også mine bud på skjorte og jakkesæt kombinationer, der passer til de enkelte jakkesæt.

 

Stilguide: Det blå jakkesæt

 

Et mørkeblåt jakkesæt også kaldet et navy jakkesæt kunne næsten ikke være mere populært, end det er for tiden – det er da også min personlige favorit. Det mørkeblå jakkesæt’s nuance klæder stort set alle mænd og der er dejlig med dybde i jakkesættet. Det giver dig lidt mere farve end f.eks. et sort jakkesæt vil gøre og det tillader samtidig stoffets tekstur at komme frem og udgør dermed en ekstra, lækker detalje ved dit look.

Et blåt jakkesæt – eller mørkeblå – kan svinge markant i hvor kraftig eller lys nuancen er. Jeg har valgt to lækre blå jakkesæt nedenunder, hvor det første er udført i uld og er et klassisk navy jakkesæt og det sidste er udført i bomuld og har en lidt lysere fremtoning. Det mørkeblå jakkesæt vil passe fremragende til de lidt kølligere perioder og det blå jakkesæt vil passe sublimt til de lidt varmere perioder.

Hvis du skal vælge et af de to, så vælg det navy jakkesæt, da det ganske enkelt er klassikeren over dem alle og anvendeligheden uanset lejlighed er helt i top her.

Nedenfor vil jeg gennemgå hvilken skjorte, der passer til et blåt jakkesæt og længere nede igen skriver jeg lidt om, hvilke sko der passer til et blåt jakkesæt.

 

Et lækkert mørkeblåt jakkesæt i uld

 

lækkert mørkeblåt jakkesæt i uld

Mærke: Tiger of Sweden Pris: 4500.-

Find det lækre mørkeblå Tiger of Sweden jakkesæt i uld her

 

Et lækkert blåt jakkesæt i bomuld

lækkert blåt jakkesæt i bomuld

Mærke: Calvin Klein Pris: 3495.-

Find det lækre Calvin Klein jakkesæt i bomuld her

 

Hvilken skjorte til et blåt jakkesæt?

 

Skjorter der passer til et blåt eller mørkeblåt jakkesæt er ganske simpelt og overkommeligt. Da vi allerede har lidt farve i selve jakkesættet, behøver vi ikke spicy looket op med en masse vilde farver.

De mest klassiske og stilrene nuancer til et mørkeblåt eller blåt jakkesæt er hvid, en lysere blå (altid lysere skjorte på end nuancen på selve jakkesættet), nuancer af grå og til slut den lidt vovede, nemlig enten lyserød eller lys lilla. Til de sidste to nuancer vil jeg lige knytte en kommentar: det lyder måske lidt for vovet for dig, men tro mig, et mørkeblåt jakkesæt og en lyserød (ikke kraftig/hidsig men afdæmpet lyserød) eller en lys lilla skjorte matcher helt fantastisk!

Det sikre valg er en hvid skjorte og et mørkeblåt jakkesæt eller en lyseblå skjorte og et mørkeblåt jakkesæt. Når du har det på plads og er klar til at prøve kræfter med noget, som virkelig tager kegler, så køber du en lyserød skjorte som den vist nedenunder.

 

Klassisk hvid skjorte til et mørkeblåt jakkesæt

hvid skjorte til mørkeblåt jakkesæt

Mærke: Eton Pris: 999.-

Find den klassiske hvide skjorte her

 

Klassisk lyseblå skjorte til et mørkeblåt jakkesæt

klassisk lyseblå skjorte til jakkesæt

Mærke: Eton Pris: 1049.-

Find den klassiske lyseblå skjorte her

 

Klassisk lysegrå skjorte til et mørkeblåt jakkesæt

lysegrå skjorte til jakkesæt

Mærke: Calvin Klein Pris: 799.-

Find den klassiske lysegrå skjorte her

 

Klassisk lyserød skjorte til et mørkeblåt jakkesæt

klassisk lyserød skjorte til mørkeblåt jakkesæt

Mærke: Eton Pris: 1299.-

Find den klassiske lyserøde skjorte her

 

Stilguide: Det sorte jakkesæt

 

Et sort jakkesæt er uden sammenligning det mest populære jakkesæt igennem tiden. Et sort jakkesæt bør – sammen med et navy jakkesæt – være en fast del af enhver velklædt herres garderobe. Det er det absolut mest alsidige jakkesæt og kan derfor anvendes i (næsten) alle sammenhænge og i sammenspil med (stort set) alle farver skjorter. Dette skyldes naturligvis, at den sorte farve er helt neutral, hvilket gør den ultra nem at sætte sammen med andre ekviperinger.

Grundet ovenstående pointer er det også ganske simpelt, at bære et sort jakkesæt. Det er med andre ord svært at gå galt i byen her og det er samtidig et jakkesæt, som aldrig vil gå af mode og er derfor en fremragende investering til garderoben. En sådan investering kunne f.eks. være nedenstående stilrene og klassiske sorte jakkesæt.

 

Et lækkert sort jakkesæt i uld

lækkert sort jakkesæt

Mærke: Tiger of Sweden Pris: 5500.-

Find det lækre sorte Tiger of Sweden jakkesæt i uld her

 

Hvilken skjorte til et sort jakkesæt?

 

Hvilke skjorter der passer til et sort jakkesæt, er næsten det samme som med det mørkeblå jakkesæt, med den eneste forskel, at du har lidt flere valgmuligheder. Som nævnt i foregående sektion, så må skjorten som udgangspunkt ikke være mørkere end jakkesættet og da vi har at gøre med et sort jakkesæt, så kan selv de mørkeste nuancer af f.eks. en blå skjorte passe glimrende til et sort jakkesæt. Det samme gælder selvfølgelig for alle andre farver. Luksus, ikke?

I stedet for at nævne alle de skjorter, som passer til et sort jakkesæt, så vil jeg i stedet udvælge et par stensikre vindere. Det er som med det mørkeblå jakkesæt en hvid, lyseblå, mørkeblå, sort eller lysegrå skjorte. Ligegyldigt hvilken af disse nuancer du vælger, har du med garanti et knivskarpt look. Den mest formelle af disse vil dog – som i alle andre tilfælde – være den hvide skjorte. Når du først er blevet komfortabel med disse nuancer, så kan du snildt bevæge dig ud i de mere vovede, som f.eks. den lyserøde som ses ovenfor eller en mørk lilla.

 

Klassisk hvid skjorte til et sort jakkesæt

hvid skjorte til mørkeblåt jakkesæt

Mærke: Eton Pris: 999.-

Find den klassiske hvide skjorte her

 

Klassisk lyseblå skjorte til et sort jakkesæt

klassisk lyseblå skjorte til jakkesæt

Mærke: Eton Pris: 1049.-

Find den klassiske lyseblå skjorte her

 

Klassisk mørkeblå skjorte til et sort jakkesæt

mørkeblå skjorte til sort jakkesæt

Mærke: Eton Pris: 999.-

Find den klassiske sorte skjorte her

 

Klassisk lysegrå skjorte til et sort jakkesæt

lysegrå skjorte til jakkesæt

Mærke: Calvin Klein Pris: 799.-

Find den klassiske lysegrå skjorte her

 

Klassisk sort skjorte til et sort jakkesæt

sort skjorte til jakkesæt

Mærke: Eton Pris: 999.-

Find den klassiske sorte skjorte her

 

Stilguide: Det grå jakkesæt

 

Groft set kan man dele det grå jakkesæt op i to; det lysegrå jakkesæt og det mørkegrå jakkesæt. Det mørkegrå jakkesæt er en anelse mere formel i udtrykket, hvor det lysegrå passer bedre til de lidt mere uformelle lejligheder. Dermed ikke sagt, at et lysegråt jakkesæt ikke kan anvendes på f.eks. arbejdspladsen. Dette kommer naturligvis helt an på hvad dresscoden på arbejdspladsen dikterer. Dertil kommer, at der findes et hav af nuancer af grå, så der er masser af muligheder for at ramme den helt rigtige nuance, der passer til lige netop dine præferencer.

Hvis du skal vælge hvilket af de to grå jakkesæt, du bør investere i først, ville jeg personligt gå efter det mørkegrå, da det vil kunne anvendes i flest sammenhænge. Er du derimod på udkig efter et jakkesæt, som du primært vil anvende til de mere uformelle lejligheder som supplement til det mørkeblå og det sorte jakkesæt, så bør du bestemt kigge nærmere på et lysegråt jakkesæt.

 

 

 

 

Et lækkert mørkegråt jakkesæt

lækkert mørkegråt jakkesæt

Mærke: Hugo Boss Pris: 4699.-

Find det lækre mørkegrå jakkesæt her

 

Et lækkert lysegråt jakkesæt

lækkert lysegråt jakkesæt

Mærke: Hugo Boss Pris: 4999.-

Find det lækre lysegrå jakkesæt her

 

Skjorter der passer til et gråt jakkesæt

 

I modsætning til ved det mørkeblå jakkesæt, så kan man godt have en mørkere skjorte på end jakkesættets nuance. Det vil med andre ord sige, at du godt kan have en sort skjorte på til et lysegråt jakkesæt f.eks. Som med de andre farver af jakkesæt, er det den hvide skjorte, som giver det mest formelle udtryk.

Jeg vil som udgangspunkt anbefale en hvid eller en sort skjorte for det sikre valg. Herfra kan du anvende en lyseblå skjorte (helst ikke for blå) eller den lyserøde skjorte og igen ikke for hidsig eller kraftig i farven. Den grå skjorte er her udelukket, da du virkelig skal have styr på stilen og sammenspillet, for at dette skal lykkedes.

 

Klassisk hvid skjorte til et gråt jakkesæt

hvid skjorte til mørkeblåt jakkesæt

Mærke: Eton Pris: 999.-

Find den klassiske hvide skjorte her

 

Klassisk lyseblå skjorte til et gråt jakkesæt

klassisk lyseblå skjorte til jakkesæt

Mærke: Eton Pris: 1049.-

Find den klassiske lyseblå skjorte her

 

Klassisk sort skjorte til et gråt jakkesæt

sort skjorte til jakkesæt

Mærke: Eton Pris: 999.-

Find den klassiske sorte skjorte her

 

Klassisk lyserød skjorte til et gråt jakkesæt

klassisk lyserød skjorte til mørkeblåt jakkesæt

Mærke: Eton Pris: 1299.-

Find den klassiske lyserøde skjorte her

 

Skræddersyet jakkesæt

 

skræddersyet jakkesæt

 

Skræddersyet jakkesæt er så afgjort et af de mest luksuriøse ekviperinger, du kan komme i nærheden og samtidig også det dyreste. Det er helt basalt set et målsyet jakkesæt – præcis efter dine kropsmål. De fleste af os danske mænd har kun råd til et skræddersyet jakkesæt, hvis vi alligevel er på ferie i asien og kan få lavet det til en brøkdel af prisen. Her bør du dog være yderst varsom, da kvaliteten af de materialer, du bliver påduttet ofte er af ret tvivlsom kvalitet. De lever på din uvidenhed her.

Det vigtigste du bør have for øje, inden du overhovedet går ind til skrædderen, er, hvilken type jakkesæt du gerne vil have og her kan du trygt anvende ovenstående tips og pointer. Så er du allerede et godt stykke af vejen.

Jeg vil ikke komme yderligere ind på hele den verden, der åbner sig op, når vi snakker skræddersyet jakkesæt. Det fortjener nemlig en hel artikel for sig selv. Den kommer selvfølgelig som en naturlig følge af denne artikel. Mere om dette senere.

Hvis du vil være sikker på, at du fanger denne artikel, så vil jeg kraftigt anbefale dig, at du følger MetroMand på Facebook og tilmelder dig mit nyhedsbrev, hvor du samtidig modtaget min stilguide helt gratis.

 

Jakkesæt til bryllup – hvilket skal man vælge

 

jakkesæt til bryllup

 

Jeg må hellere starte med at skuffe dig her, kære læser; denne sektion bliver kort – som med ovenstående – da jakkesæt til bryllup ganske enkelt er en hel artikel for sig selv værdig. Der er utroligt mange ting, der skal dækkes her, som f.eks. hvilket jakkesæt til et bryllup, farven på jakkesættet, hvilken skjorte til bryllup, om det skal være slips eller butterfly, typen af sko og meget, meget mere.

For at gøre en lang historie kort:

Den evige diskussion her er, om man skal have jakkesæt eller smoking på til et bryllup. Som du måske kan ane på ovenstående billede, havde jeg selv et ganske almindeligt jakkesæt på med notch lapel.

Den helt store forskel mellem et jakkesæt og en smoking er, at en smoking gør brug af satin på lapellen og den fremstår dermed mere shiny end et jakkesæt. Derudover så anses det som en selvfølgelig, at man har en butterfly på til en smoking.

Grundet ovenstående forskelle fremstår en smoking også mere dressy og nogle vil argumentere for, at en smoking er en anelse mere festlig end et jakkesæt. Det vigtige er dog, at med mindre invitationen dikterer den ene frem for den anden, så kan et jakkesæt både bruges til selve bryllupet og til bryllupsfesten. Smoking er i klassisk forstand mere festlig i udtrykket og vil derfor oftest ses anvendt til selve bryllupsfesten. Men sagt med andre ord, så afhænger det 100% af dine personlige præferencer og hvad invitationen dikterer.

Som nævnt i indledningen af dette afsnit, vil jeg komme med en længere, uddybbende artikel om jakkesæt eller smoking til bryllup. Hvis du vil være sikker på, at du fanger denne artikel, så vil jeg kraftigt anbefale dig, at du følger MetroMand på Facebook og tilmelder dig mit nyhedsbrev, hvor du samtidig modtaget min stilguide helt gratis.

Jeg har dog gjort lidt forarbejde for dig, der lige står og mangler en lækker smoking til bryllupsfesten og det får du lige her sammen med den hvide skjorte til smoking og den klassiske sorte butterfly til smoking. Jeg har ikke valgt den klassiske hvide smoking skjorte, hvor der er et forstærket bryststykke, da jeg aldrig rigtigt har brudt mig om det. Hvis du går efter sådan en skjorte, så må du selv ud at lede. Skjorten har dog den klassiske knækflip, men du kan uden problemer også anvende den klassiske hvide skjorte vist tidligere i artiklen.

 

Elegant smoking til bryllup

elegant smoking til bryllup

Mærke: Tiger of Sweden Pris: 5500.-

Find den elegante smoking her

Klassisk hvid skjorte til smoking

hvid skjorte til smoking

Mærke: Hugo Boss Pris: 1099.-

Find den hvide skjorte til smoking her

 

Elegant butterfly til smoking

sort butterfly til smoking

Mærke: Hugo Boss Pris: 549.-

Find den elegante butterfly her

 

Tilbehør til jakkesæt – de afgørende detaljer

 

Når vi mænd først tropper op til en mere formel lejlighed, alle bærerene vores fornemmeste jakkesæt, så ligner vi ofte hinanden. Jakkesættet sidder som det skal og den formelle skjorte inden under ligner til forveksling alle de andres. Der hvor du for alvor skiller dig ud og hvor du viser, at du har styr på stilen og er en velklædt herre, er ved de forskellige accessories til jakkesæt, som du kan vælge i mellem.

Det skal vi kigge lidt nærmere på i denne sektion.

 

Slips til jakkesæt – hvilket slips passer til jakkesættet

 

slips til jakkesaet

 

Det mest populære tilbehør til jakkesættet er naturligvis slipset. Det er relativt nemt at matche til resten af looket og måske også derfor, at det er det mest populære valg. Derfor overrasker det mig også ofte, at folk formår at gå galt i byen, når du matcher slips og jakkesæt. For ja, det kan faktisk gå galt.

Det afgørende element er her, at du vælger et slips, der komplimenterer resten af dit outfit (jakkesættet og skjorten). Derefter bevæger du dig over i slipsenålen og lommekluden.

For at kunne matche slips og skjorte perfekt, skal du have følgende med inde i dine overvejelser:

Størrelsen på slipset i forhold til størrelsen på skjortekraven og jakkesættets lapel (hint: en bred lapel kræver en bredere skjortekrave og dermed også et bredere slips og omvendt), mønsteret i slipset og til sidst, selvfølgelig, farven på slipset. Det bedste råd når du skal matche slips og skjorte er, at du skal starte ud i den nemme afdeling. Altså start med en hvid skjorte, et navy jakkesæt og find derefter et passende slips. Et sådan slips kunne f.eks. være et mørkeblåt polkaprikket slips som nedenstående.

De ovenstående elementer fortjener en hel artikel for sig selv og den kommer inden så længe. Hvis du vil være sikker på, at du fanger denne artikel, så vil jeg kraftigt anbefale dig, at du følger MetroMand på Facebook og tilmelder dig mit nyhedsbrev, hvor du samtidig modtaget min stilguide helt gratis.

 

Et klassisk slips der matcher stort set alle jakkesæt

polkaprikket navy slips

Mærke: Hugo Boss Pris: Sat 30% ned til 419,30.-

Find det klassiske navy slips her

Slipsenål til slipset

 

En af mine absolutte favorit ekviperinger til jakkesættet er slipsenålen. Den tilføjer en helt igennem fantastisk fantastisk, lækker lille detalje til dit overordnede look og er – utroligt nok – et af de mest oversete tilbehør til jakkesættet. Ved de fleste mere formelle lejligheder jeg har været til og hvor alle mænd har været iført et jakkesæt, har der stort ikke været én eneste anden mand, der har taget en slipsenål på. Det har derfor været næsten skamfuldt nemt for mig, at skille mig ud af mængden. Det er de små, lækre detaljer, der fuldender dit look.

Den vigtigste huskeregel, når vi snakker om slipsenål til slipset og jakkesættet er, at slipsenålen ikke må være længere end slipset. Faktisk gerne en centimeters penge eller lidt mere kortere. Hvis slipsenålen er bredere end slipset, forstyrrer slipsenålen kun din fremtoning og du er gået fra at have en fantastisk accessory til jakkesættet til at have en accessory på, som trækker det hele ned.

Som med de foregående sektioner om tilbehør til jakkesættet, vil jeg mene, at slipsenålen fortjener en hel artikel for sig. Hvis du vil være sikker på, at du fanger denne artikel, så vil jeg kraftigt anbefale dig, at du følger MetroMand på Facebook og tilmelder dig mit nyhedsbrev, hvor du samtidig modtaget min stilguide helt gratis.

Nedenfor har jeg valgt en klassisk slipsenål i sølv, som du ikke vil gå galt i byen med. Den er 5 centimeter bred og passer derfor glimrende til det førnævnte slips, som er 7 centimeter bred.

 

 

Elegant sølv slipsenål

lækker sølv slipsenål

Mærke: Tiger of Sweden Pris: 549.-

Find den elegante slipsenål her

 

Manchetknapper til jakkesættet

 

manchetknapper til skjorter og jakkesæt

 

Cufflinks eller manchetknapper er endnu en fantastisk lækker detalje, du kan tilføje til dit outfit, når menuen står på jakkesæt. Det er detaljen, som for alvor tilføjer stil og elegance og tilføjer et formelt udtryk til looket – synes jeg, ikke alle er enige i den sidste del af sætningen.

Helt basalt set er manchetknapper et værktøj til at lukke dine skjorteærmer, altså et mere elegant alternativ til de standardknapper, som din skjorte kommer med.

Der findes faktisk et væld af forskellige typer af manchetknapper og derfor fortjener denne sektion også en hel artikel for sig. Hvis du vil være sikker på, at du fanger denne artikel, så vil jeg kraftigt anbefale dig, at du følger MetroMand på Facebook og tilmelder dig mit nyhedsbrev, hvor du samtidig modtaget min stilguide helt gratis.

Jeg har dog lige udvalgt et par helt simple, minimalistiske og stilrene manchetknapper, som du aldrig vil gå galt i byen med. De vil passe til det hele:

 

Elegante manchetknapper i sølv

lækre manchetknapper i sølv til jakkesæt

Mærke: Tiger of Sweden Pris: 549.-

Find de elegante manchetknapper her

 

Lommeklud til skjorten og jakkesættet

 

lommeklud til jakkesæt

 

Lommekluden til jakkesæt (og blazer for den sags skyld) er en hel videnskab i sig selv. Du skal både være opmærksom på, hvordan lommekluden matcher dit slips, din skjorte og dit jakkesæt – og her menes ikke matche som i lommekluden skal være i samme farve og mønster. Her menes nærmere, hvordan lommekluden komplimenterer resten af dit outfit. Den største synd du kan begå her, er nemlig at matche lommekluden med slipset i farve, mønster og tekstur. Det må du aldrig, aldrig, aldrig. Du skal med andre ord holde dig langt væk fra de pakker, man kan købe, hvor slips og lommeklud er udført i præcis det sammen mønster og farve.

Når du har fået styr på farve, mønster og tekstur er næste skridt hvordan du folder en lommeklud og her er der masser af valgmuligheder.

På grund af de ovennævnte faktorer vil lommeklud til jakke ligeledes få en hel artikel for sig selv. Hvis du vil være sikker på, at du fanger denne artikel, så vil jeg kraftigt anbefale dig, at du følger MetroMand på Facebook og tilmelder dig mit nyhedsbrev, hvor du samtidig modtaget min stilguide helt gratis.

Som med de andre sektionen om tilbehør til jakkesæt, så har jeg udvalgt det helt sikre valg, som selvfølgelig er den helt hvide lommeklud til jakkesættet. Når du først har prøvet denne og er blevet komfortabel med at bære denne, vil jeg på det kraftigste anbefale dig, at begynde at eksperimentere med farver og mønster. En fantastisk verden vil åbne sig op for dig. Men mere om dette i den kommende artikel herom.

 

Den klassiske hvide lommeklud til jakkesættet

klassisk hvid lommeklud til jakkesæt

Mærke: Hugo Boss Pris: 149.-

Find den klassiske hvide lommeklud her

 

Sko til jakkesæt – hvilke sko passer til jakkesættet

 

hvilke sko passer til jakkesæt

 

Den sidste detalje og dermed sektion i denne omgang omhandler naturligvis hvilke sko der passer til jakkesættet. Som du nok kan fornemme på de foregående sektioner, som har beskæftiget sig med tilbehør til jakkesættet, så vil de hver især få en hel artikel tildelt, hvor jeg kan gå i dybden med alle detaljerne og tips, som disse dele fortjener. Det ville være underligt, hvis sko til jakkesæt ikke også skulle have sådan en.

Derfor vil jeg nøjes med at give et par hurtige tips til sko til jakkesæt her og ellers henvise til den kommende, dybdegående artikel. Hvis du vil være sikker på, at du fanger denne artikel, så vil jeg kraftigt anbefale dig, at du følger MetroMand på Facebook og tilmelder dig mit nyhedsbrev, hvor du samtidig modtaget min stilguide helt gratis.

Overordnet set skal vi have styr på to ting: typen af sko og farven.

Hvis vi starter med sidstenævnte, findes der groft set tre farver af sko til jakkesættet: sort, brun og bordeaux, hvor de to førstenævnte er de klast mest populære og også de to, som jeg vil beskrive her kort.

  • Til et mørkeblåt jakkesæt passer både brune, sorte og bordeaux sko.
  • Til et lysegråt til medium gråt jakkesæt passer både brune, sorte og bordeaux sko.
  • Til et mørkegrå jakkesæt passer sorte og bordeaux sko.
  • Til et sort jakkesæt passer sorte sko. Og kun sorte!

Det var lige et par hurtige tip om hvilken farve sko der passer til de forskellige typer af jakkesæt. Det næste jeg kort vil beskrive er, hvilke typer af sko der passer til jakkesæt. Groft set er udvalget kæmpe stort her og det afhænger 100% af dine personlige præferencer og til dels også hvor formel lejligheden er. Dette vil jeg komme yderligere ind på i den førnævnte artikel.

For at holde det kort og simpelt her, vil nøjes med at fremvise et eksempel på en stilren og stensikker sko til jakkesættet, som du med garanti vil kunne anvende i alle sammenhænge og det er en klassisk sort oxford sko og en klassisk mørkebrun oxford sko. Her går du ikke galt. Det er omvendt også de mest stilrene sko, hvilket betyder, at der ikke er nogle synlige detaljer som f.eks. pyntesøm. Derfor vil jeg anbefale dig, at hvis du vil udvide sortimentet af flotte sko, bør du kigge den kommende artikel igennem og udvælge en eller flere alternativer til oxford skoen. 

 

En klassisk sort oxford sko til jakkesæt

klassisk sort sko til jakkesæt

Mærke: Oscar Jacobson Pris: 2299.-

Find den klassiske sorte sko her

 

En klassisk mørkebrun oxford sko til jakkesæt

klassisk mørkebrun sko til jakkesæt

Mærke: Oscar Jacobson Pris: 2299.-

Find den klassiske sorte sko her

 


 

Det var alt for denne gang. Jeg håber, at du kunne bruge artiklen og hvis den var noget for dig, så vil du sikkert også have glæde af min gratis stilguide til mænd, samt følge MetroMand på Facebook – så går du aldrig glip af stilguides, god stil på tilbud og gode tips til den velklædte herre.

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen