Guide til god whiskey og whisky

 

Hedder det whisky eller whiskey? Hvad indeholder en god whisky? Hvilken whisky er verdens bedste whiskey? Hvad er en god begynder whisky? Jeg ved det desværre ikke, men da en læser spurgte efter en artikel om god whisky, så hev jeg fat i Niels Ladefoged fra Whiskynyt.dk. Han var helt klar på at dele ud af sin brede viden om de gyldne dråber, som så mange af os elsker, og leverer her en fremragende guide til whisky – så du hurtigt og nemt kan lyde klogere end vennerne, næste gang jeres tunger skal forkæles af en god whisky. Jeg overlader ordet til Niels:

 

Lad mig først slå fast at smag og behag er forskellig, herunder også for whisky. De noter jeg går efter, er ikke nødvendigvis de samme som dig. Der er kun en ting at gøre; tag et whisky glas, sæt dig ned og nyd whiskyen på den måde, du synes er bedst. Prøv evt. med at par dråber vand. Nogle gange kan det få en whisky til at åbne sig og blive til en helt anden oplevelse.

Der er mange nuancer i whisky og i whiskyproduktionen. Jeg vil prøve at remse nogle stykker op, som kan forklare hvorfor, der er så meget forskelligt at vælge i mellem.

Der findes mange whiskyproducenter overalt i verden, men hvis vi nu tager udgangspunkt i skotsk single malt, så er det lidt nemmere at gå i detaljen.

 

Alder og farve på en whisky

 

Alder og farve på whisky – en sammenhæng men ikke nødvendigvis. Det er nemlig sådan, at ifølge scotch whisky association må destillerierne nemlig gerne tilsætte farve (karamel E150). Dette gør de for at sikre, at når vi køber en single malt den ene dag, har den samme farve næste gang vi køber samme flaske. De fleste producenter er dog ret gode til at skrive, hvis der er tilsat farve.

På mange whiskyflasker er der angivet en alder på indholdet. Det vil sige, at hvis der står, det er en 12 års blend eller single malt, så er det alderen på det yngste whisky, der er i flasken, der er 12 år gammelt. Destillerierne må gerne blande noget ældre i, men ikke yngre. Der er dog kommet en trend hvor producenterne ikke angiver alderen, på den whisky du køber. Dette kaldes for en ”No age statement” whisky, forkortet NAS. Det eneste du kan være sikker på her er, at mindstealderen er 3 år, hvilket er et krav fra Scotch Whisky Association, ellers må det ikke hedde whisky.

 

Læs også: Det revolutionære whiskeyglas

 

Fadtyper og whisky

Typer af whiskeyfade

 

Hovedparten af den whisky der produceres i Skotland, lagres på brugte bourbon fade. Så hvorfor så det? Ifølge amerikansk lovgivning må fadene til bourbon kun benyttes én gang, altså er deres forbrug af fade rigtig stor. Når nu skotterne er kendt for at være nærige, så er det jo oplagt at købe fade i USA, hvor de ikke selv kan (gen)bruge dem og herefter kan skotterne benytte dem til whisky.

Sherryfade fra spanien er en anden type fade, som også bliver brugt i stor stil i Skotland. Bl.a. har Macallan deres eget sherry bodega, for at sikre, at de har de sherryfade, de skal bruge. Det er også sådan, at fade der har indeholdt sherry fra forskellige typer (Oloroso, Pedro Ximenez (PX), Fino, med flere) afgiver forskellige smags og duft nuancer til whiskyen.

Så længe det er egetræ, der benyttes til lagring af whisky, er der ikke noget krav om, om det har været brugt før, eller hvad det har været brugt til. Så flere destillerier har eksperimenteret med forskellige vinfade, for at undersøge om der kunne komme noget spændende ud af det.

Sidst men ikke mindst, så kan destillerierne benytte forskellige typer af eg. Til bourbonfade benyttes American white oak (Quercus alba) og hovedsageligt European oak (Quercus robur og petraea) til sherryfade. Dog kan whisky sagtens ligge på amerikanske egefade, inden det benyttes til whisky. Amerikansk eg giver typisk vaniljenoter, hvor europæisk eg giver en mere krydret note.

 

Alkohol i whisky

 

For at kalde det for whisky, skal det aftappes ved mindst 40% alkohol. Det er sådan, at når destillerierne hælder deres new make på fade, er det typisk fortyndet ned til 63,5% – når man snakker om spiritus til single malt. Mange steder mener de, at det er den ideelle styrke, i forhold til at få det optimale ud af fadet.

Hvad så med de flasker du køber i butikkerne? Som sagt så aftappes rigtig meget ved 40% men i toldfrit område er det ofte ved 43%. Inden for de sidste 10 år er der mange destillerier der er begyndt at aftappe deres whisky ved 46% alkohol. Men hvorfor så det? Det er fordi, at 46% alkohol er en magisk grænse, hvor destillerierne kan undgå at koldfiltrere sin whisky (en del af produktionen hvor destillerierne køler new make ned til tæt på frysepunktet og presser det igennem et filter der sorterer olier og små træstykker fra fadet fra). Dette gøres, da mange, specielt i USA gerne vil have is i deres whisky. Hvis du tilsætter is til whisky der ikke er koldfiltreret og under 46%, så bliver whiskyen grumset og det er der ikke meget salg i.

Ved at hæve alkoholstyrken til 46%, kan destillerierne undgå at koldfiltrere sin new make. Fordelen er, at destillerierne sandsynligvis får flere nuancer med i sin whisky, da dette ikke bliver sorteret fra. Du får altså mere whisky for pengene, og der jo muligheden for at tilsætte lidt vand selv, hvis det ønskes. Ulempen er, at prisen typisk er højere, da destillerierne naturligvis ikke kan få så mange flasker ud af et fad aftappet ved 46% som ved 40% .

Men det er destillerierne selv, der finder den optimale styrke for deres whisky. Nogle gange vil du kunne finde whisky på helt op til 50%-60%. Typisk vil der på disse stå  ”Cask Strength”, dvs. at der ikke er tilsat vand, inden det hældes på flaske. Her får du altså den rå whisky, som den er producereret. Kombineret med ordet ”Single Cask” så har du altså fat i en flaske fra et enkelt fad, der er ufortyndet. Har du først fundet en Single Cask flaske du er glad for, er det svært at finde den samme igen, da der sjældent kommer mere end 450 flasker – alt afhængig af fadstørrelsen på et enkelt whisky fad.

 

Røget whisky eller ej?

Guide til røget whisky whiskey

 

Der er rigtig mange whiskynydere, der elsker røget whisky. Hvor kommer det så fra? Det kommer fra den måde destillerierne tørrer bygkornet på. I gamle dage brugte destillerierne peatbug (formuldet planterester i moseområder eller gammel havbund som har ligget i tusinde år), som kan bruges som brændsel. Dette afbrændes for at tørre kornet til brug for whisky. Denne røg sætter sig i kornet og afgiver duft og smag til det der efter 3 år bliver til whisky.

 

Sådan lærer du at drikke whisky

 

Så langt så godt. Hvad gør du så for at finde de noter du synes om, om det er røget, ikke røget, vanilje eller måske sherry osv.

Et godt sted at starte er gå ned til den lokale vinhandler. Ofte har de flasker stående som du kan smage på, om ikke andet så for at blive klogere på de forskellige aftapninger.

Så er der whiskysmagninger. Nogle gange er der forskellige destillerier på samme smagning eller flere forskellige varianter fra samme destilleri. Her er der en god mulighed for at få en hyggelig dag og blive klogere på de forskellige nuancer, der findes i whisky.

I de fleste lidt større byer vil du også kunne finde et whisky laug. Disse steder afholder ofte smagninger af forskellig art, som du kan deltage i.

Rigtig mange destillerier producerer whisky som alle kan være med på, både smagsmæssigt som prismæssigt. De fleste af disse aftapninger er typisk en blanding af bourbon og sherry fade. Hvis du giver lidt mere, vil du kunne finde whisky, der kommer fra en bestemt fad type. Igen er det ikke nødvendigvis bedre, men så har du muligheden for at undersøge, hvad forskellen er. Destilleriet Tomatin har lavet en kasse med 2 flasker under navnet Contrast, hvor den ene flaske kun er fra bourbon fade og den anden kun fra sherry. Dette giver køberen muligheden for at smage to forskellige måder at lager whisky på fra det samme destilleri – altså en god mulighed for at nørde lidt mere i whisky.

 

Forslag til en god whisky

Guide til god whiskey

 

Som nybegynder kan det være svært at finde et godt sted at starte, men et sted kunne være Balvenie Double Wood, Highland Park 12, GlenDronach 12 og Ardbeg 10 eller Lagavulin 16 hvis du er til røget whisky.

Herfra kan du gå mange veje. En mulighed at dyrke nogle af destilleriernes egne aftapninger mere grundigt, evt. ved at gå op i alderen.

GlenDronach har f.eks. en 15 og 18 års aftapning hvor sherry indholdet vil være stigende. BenRiach laver også rigtig mange spændende aftapninger, også nogle røget udgaver. Hvis du er til kraftig røget, kan du gå over i Laphroaig, som også fås som Cask Strength version. Denne udgave er bestemt ikke for begyndere, men skal prøves som whisky drikker. Et mærke som bestemt også kunne være interessant at kigge på her er Springbank, som er et lille destilleri, der laver nogle ganske fine produkter.

I den dyre ende kan du vælge at prøve whisky fra en uafhængig aftapper. Dette område har jeg ikke været inde på her i teksten, men uafhængige aftapper er købmænd, der køber hele fade af destillerierne og aftapper disse, typisk som Single Cask aftapninger. Når du er kommet her til, er du blevet klogere på hvad det er for nuancer du sætter pris på ved en whisky. Faldgruppen er at låse sig fast på noget bestemt, så kommer du helt sikkert til at gå glip af noget interessant whisky.

 

Slainte mhath

Niels Ladefoged

Whiskynyt.dk

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen