Guide til manchetknapper og skjorter

 

Vil du gerne fremstå knivskarp og en anelse mere stilet end resten af forsamlingen, når du f.eks. skal til bryllup, i byen eller måske til julefrokosten? Så bør du så afgjort overveje, at investere i et par lækre manchetknapper til skjorten, som vil pifte dit jakkesæt gevaldigt op. Men inden du gør det, er det vigtigt, at du har 100% styr på hvordan man bærer manchetknapper og hvilken type, du bør vælge.

Manchetknapper er uden sammenligning det mest elegante smykke, som en mand kan bære. Hvor et lækkert armbånd til mænd f.eks. er i den mere uformelle boldgade, så er manchetknapperne så afgjort i den mere formelle boldgade.

Et par lækre manchetknapper tilføjer dit outfit uendelige mængder klasse, stil og elegance og så er der masser at vælge imellem, så du kan ramme lige præcis din personlige stil.

Hvis du endnu ikke har prøvet, at smide et par flotte manchetknapper på skjorten, så er det bare om at komme igang. Det passer f.eks. perfekt til de finere lejligheder som bryllupper.

Inden du går hovedløs i krig og køber de første og bedste cufflinks, som manchetknapper så fint hedder på engelsk, så skal vi dog lige have et par ting på plads. Derfor har jeg skrevet denne komplette guide til manchetknapper, hvor jeg gennemgår hvordan du bærer manchetknapper, hvilke typer der findes, hvilke materialer de findes i og hvordan du sætter manchetknapper på din skjorte. Så er du parat til at prøve kræfter med den vidunderlige verden der åbner sig, når du først mestrer manchetknappernes smukke kunst.

 

Hvad er manchetknapper?

hvad er manchetknapper

 

Helt basalt set er manchetknapper en elegant accessory, som holder skjortens ærmer sammen. Det er med andre ord en mere fancy og finere form for de knapper, som de skjorte som standard bliver udstyret med. Lige som med knapper kommer manchetknapper i et væld af forskellige størrelser, former, designs og materialer. Dette betyder også, at de tilføjer lidt flere detaljer end et par normale knapper og hvis du spiller dine kort rigtigt, så har du dermed også en fantastisk lækker måde, at tilføje dit outfit den perfekte detalje.

De kan anvendes både til skjorter med enkeltmanchetter eller dobbeltmanchetter (på engelsk kendt som French Cuff shirts). Dobbeltmanchetter er efterhånden sjældne og får helt enkelt ud på, at skjorteærmet er foldet dobbelt og har et – i hvert fald i mine øjne – et finere og mere elegant udtryk end de klassiske enkeltmanchetter, som du finder i stort set alle “almindelige” skjorter i dag.

 

De forskellige typer af manchetknapper

forskellige typer af manchetknapper

 

Som beskrevet ovenfor, så tjener alle manchetknapper det samme mål, nemlig at holde skjorteærmet sammen på din skjorte. De er dog ikke alle sammen ens – langt fra som ovenstående billede også illustrerer – og derfor er det vigtigt, at du har styr på hvilke typer af manchetknapper, der findes derude.

 

Manchetknapper med t-krog (bullet back cufflinks)

elegante manchetknapper med t-krog

Mærke: Montblanc Pris: 2500.-

Find de eksklusive manchetknapper her

 

Manchetknapper med t-krog, også kaldet bullet back cufflinks på engelsk, er en af de mest populære og tilgængelige modeller på markedet. Som det ses ved eksemplet ovenfor, så er det ganske enkelt en patron-lignende cylinder, som sidder på tværs af to barrer og danner en t-krog. Dette fungerer som lukkemekanismen, hvor du drejer cylinderen 180 grader for at montere manchetknappen på skjortemanchetten og så 90 grader tilbage, for at låse den.

 

Whale back manchetknapper

whale back manchetknapper

Mærke: Stenströms Pris: 599.-

Find whale back manchetknapperne her

 

En næsten ens variant af manchetknapper er eksemplificeret ved ovenstående manchetknapper fra Stenströms nemlig whale back manchetknapperne. Sammen med bullet back manchetknapperne er disse de mest almindelige på markedet og de fungerer stort set på samme måde. Her har du i stedet for cylinderen en “hvals hale” som lukkemekanisme, hvilket gør dem umådeligt nemme at anvende.

 

Chain link manchetknapper

chain link manchetknapper

 

Som navnet antyder, så er denne type manchetknap ganske enkel i designet: de to manchetter er forbundet via en kæde og denne kæde smider du igennem skjortemanchetten om til den modsatte ende og forbinder dermed manchetknapperne. I de fleste tilfælde vil de to “hoveder” være ens og grundet designet bag, så vil denne form for manchetknap være lidt løsere i lukningen end de fleste andre typer.

 

Spolemanchetknapper (Fixed back / ball return cufflinks)

fixed back manchetknapper

Mærke: Hugo Boss Pris: 599.-

Find Hugo Boss manchetknapperne her

 

Ja, jeg beklager, men jeg kender simpelthen ikke det danske udtryk for disse manchetknapper. På engelsk kendes de under to forskellige navne: fixed back og ball return cufflinks. Som det første navn antyder, så er “bagenden” fast, så at sige. Med dette menes, at der ikke er nogle bevægelige dele og oftest er den ene ende større end den anden. En del style aficionados sværger til denne type manchetknap, da både fronten og bag er nydelige for øjet.

 

Silkeknude manchetknapper (silk knots cufflinks)

slikeknuder manchetknapper

 

Silkeknuder er de eneste manchetknapper, som ikke er udført i metal. De er mere uformelle i udtrykket og hvis du f.eks. gerne vil bære manchetknapper på arbejdet, men synes, at et par manchetknapper i guld er lidt for flashy, så bør du kigge efter silkeknuder. De kan desuden findes i et væld af nuancer og farvekombinationer og kan derfor for den stilsikre være et fantastisk værktøj til virkelig at tilføje dit outfit en fantastisk detalje.

 

Stud og button manchetknapper

stud manchetknapper

Mærke: Stenströms Pris: 499.-

Find stud manchetknapperne her

 

Stud manchetknapper er perfekte til black og white tie events så som bryllupper. Button manchetknapper er i al sin enkelthed “bare” to knapper, som er sat sammen af enten en tråd eller et stykke metal. Denne udgave af manchetknapper er langt mere uformel i udtrykket end de andre varianter.

 

Guide til manchetknapper: Sådan gør du

 

Nu har vi fået slået fast, hvilke typer af manchetknapper, der eksisterer derude (der findes et par stykker mere, men dem støder du næppe på lige med det samme).

Nu er det tid til at kigge på, hvordan du bruger manchetknapper på din skjorte, hvordan du matcher manchetknapper og slipsenål, hvordan manchetknapper monteres og lidt til.

Lad os kigge på det:

 

Hvilket type skjorte passer til manchetknapper?

manchetknapper og skjorte

 

Der er nogle typer af skjorter, som decideret kræver manchetknapper. Her taler vi om skjorter med dobbeltmanchetter (på engelsk: french cuffs) eller enkeltmanchetter. En skjorte med dobbeltmanchetter ses på billedet ovenfor og er bestemt ikke standarden ved skjorter, som du køber i “almindelige butikker” omend de er fantastisk flotte, elegante og stilede. Her skal du som udgangspunkt have fat i en skrædder.

Du kan dog sagtens anvende manchetknapper til en skjorte – altså en ganske almindelig skjorte, det kræver bare lidt omstrukturering, som jeg vil anbefale, at du får en skrædder til at gøre.

Alternativt – og ja, der en redning – kan du kigge på et par fremragende skjorte fra det nye danske mærke Barons of Copenhagen, som har gjort det til deres mission, at levere verdens bedste skjorte – og til halv pris af f.eks. Eton og Stenströms. Dem har jeg skrevet en længere artikel om her og jeg giver lige et eksempel på en af deres lækre skjorte:

 

Hvid skjorte til manchetknapper

hvid skjorte til manchetknapper

Mærke: Barons of Copenhagen Pris: 699.-

Find skjorten her

 

En lille note jeg hellere må indskyde her: jeg har ikke selv prøvet at konvertere en “almindelig” skjorte som ovenstående til en brug med manchetknapper, men det burde være relativt simpelt og der findes forskellige guides og YouTube videoer rundt omkring på nettet, som du bør kigge på, inden du går igang.

 

Hvordan sætter man manchetknapper på skjorten

 

Det er sådan set ganske simpelt. Såfremt du enten har erhvervet dig en skjorte med enkelt manchetter eller dobbeltmanchetter eller du har fået omsyet en “almindelig” skjorte, skal du sådan set bare flugte hullerne og føre manchetknappen hele vejen igennem og montere manchetknapperne, så de lukkes.

Det er vigtigt her, at du lader skjortehullerne “kysse” hinanden og ikke fører dem henover hinanden, som det gøres på en almindelig skjorte. Dette er den rigtige måde, at påmontere manchetknapper på. Hvis du af en eller anden grund synes, at det ser bedre ud, hvis du lader dem overlappe, så kan du dog også det, uden at verden falder sammen om ørerne på dig.

 

Sådan bæres manchetknapper med stil

Nu har vi kigget på, hvilke typer af manchetknapper der findes og hvordan du monterer manchetknapper på skjorten. Så er det tid til den sjove del, nemlig, hvordan man bærer manchetknapper som en rigtig mand.

 

Manchetknapper er på trods af deres nærmest mikroskopiske størrelse en vigtig og iøjenfaldende detalje ved et formelt og finere outfit. Det fungerer dog ikke sådan, at så længe du smider et par manchetknapper på skjorten, så er du per automatik en stilfuld og velklædt herre.

Hvilken type manchetknap du skal tage på, afhænger af to ting 1) hvilken lejlighed de skal bæres til og 2) hvordan dit outfit ellers er strikket sammen.

Det går for eksempel ikke at smide manchetknapper på til en begravelse og til et jobinterview vil det også være lidt af et overkill.

Hvis du til gengæld rammer plet, så har du et fantastisk stykke tilbehør, som på diskret vis tilføjer uendelige mængder stil og klasse til dit udtryk.

Du kan til gengæld snildt smide manchetknapper på til en mere uformel lejlighed som f.eks. en date, en fest eller – selvfølgelig – et mere formelt arrangement som et bryllup.

 

Manchetknapper til jakkesæt

Til de events hvor du vil smide et jakkesæt på, er et par manchetknapper et glimrende valg, når du skal peppe dit look lidt op på en elegant måde. Det giver dit jakkesæt et ekstra tryk på elegance skalaen.

Du kan stort set vælge hvilken type af manchetknapper, du ønsker i denne sammenhæng.

 

Manchetknapper på arbejde

Det er ikke alle arbejdspladser eller stillinger, hvor manchetknapper på arbejdet vil være en naturlig del af dresscoden. Dermed ikke sagt, at du ikke kan have manchetknapper på på arbejde.

Det du bør være opmærksom på her, er, at de nok ikke skal være alt for flashy og dekorative. Gå efter et par mere diskrete manchetknapper i enten sølv eller guld.

 

Manchetknapper til smoking

Hvis du ifører dig en smoking, så bør du samtidig også erhverve dig et par manchetknapper. De to ting hører ganske enkelt sammen. De må meget gerne være enkle og diskrete. Det eneste du skal være opmærksom på er, at de gerne matcher dine skjorteknapper.

 

Manchetknapper til bryllup

Hvis der er noget arrangement, som skriger efter brugen af manchetknapper, så er det et bryllup. Manchetknapper til bryllup er et match made in heaving og er noget, som du meget seriøst bør overveje, såfremt du snart skal til bryllup.

Dette gælder i øvrigt for alle mandlige deltagere. Manchetknapper hele vejen rundt!

Du har som sådan frit spil her, med mindre dresscoden lægger op til en konservativ omgang – så er dine poker manchetknapper nok ikke lige i spil her. Jeg ville personligt gå efter et par klassiske, minimalistiske manchetknapper, som ikke har alt for meget glimmer og lir over sig – men jeg er også relativt konservativ 🙂

 

Matche manchetknapper til slipsenål og andet tilbehør

 

Vi har efterhånden fået etableret, at manchetknapper ikke bare er til for at holde dine manchetter sammen. De er et smykke, som tilføjer dit outfit elegance, stil og klasse. Dette er dog ikke ens betydende med, at du bare kan smide hvilke som helst manchetknapper på og vupti, så spiller det! Det kan faktisk snildt gå den anden vej.

Derfor får du lige et par pointers til, hvordan du matcher manchetknapper med slipsenål og andet tilbehør:

  1. Såfremt du har valgt et par manchetknapper, hvor der er farve eller farvekombinationer at spore, så bør du matche dem med et andet stykke tilbehør i dit outfit. Det kunne for eksempel være en nuance i dit slips, som du matcher dine manchetknapper med – eller omvendt. Det kunne også være din lommeklud eller din skjorte.
  2. Såfremt du har valgt et par manchetknapper i en eller anden afskygning af metal ( for eksempel sølv, guld, nikkel eller messing), så bør du matche dette med andet metal i dit outfit. Her er det mest oplagte dit bæltespænde.

 

Det var alt for nu. Jeg håber, at du kunne bruge det og at du nu er klar til at eksperimentere med den herlige verden af manchetknapper og den elegance, der følger med.

Læs også
Written by Christian Bo Nissen