Der er bare noget med mænd og biler. Og fascinationen for en bil, der står ekstremt skarpt er bare svært at slippe uden om.
Men:
Hvordan får man egentlig den flotte bil?
Det kommer vi ind på i denne artikel, hvor du lærer præcist hvordan du skal vaske din bil, for at få en superflot vask hvor alt skidt bliver fjernet – og du samtidig minimerer risikoen for ridser ved vask af bilen.
Udstyr, der skal bruges
Er du klar? – for udstyrlisten er lang.
Heldigvis kan du bruge mange af de dyre ting til en lang række andre ting i hjemmet, såsom rengøring af havemøbler, rens af fliser mv. Og mange af tingene holder i flere år – så selv om der til at starte med er tale om en ret stor investering – så er det altså på sigt ikke det helt vilde som du skal betale pr. vask i forhold til at køre den i vaskehallen:
Du skal bruge:
- En højtryksrenser – se tips til valg af højtryksrenser til bilvask her>>
- Fælgrens og børste
- Forvaskeprodukt og skumlanse
- Spande
- Autoshampoo og vaskehånd
- Lakforsegling
- Tørrehåndklæde
Som du kan fornemme er listen ikke lige til, og teoretisk set kunne listen sagtens udvides, således at der var endnu flere produkter som du kunne have i dit arsenal til at få den flotteste bil på gaden.
Sådan gør du
Hvis din bil er særligt beskidt – med store stykker af snavs på lakken og fælge – så spul bilen med rent vand fra højtryksrenseren. Sørg for ikke at komme for tæt på med højtryksrenseren. Er du i tvivl så tag din hånd 1 meter fra strålen og mærk hvornår det begynder at gøre ondt på hånden. For: Gør det ondt på hånden gør det ondt på lakken.
Derefter sprøjter du fælgrens på dine fælge og bearbejder det med fælgbørsten. Spul herefter rester af fælgrens af.
Herefter tager du en skumlanse og kommer forvaskeprodukt i, og skummer bilen ind. Med skum på bilen kan du vælge at tage en detailing børste og bearbejde lister, emblemer mv. mens skummet er på bilen. Slut af med at spule sæben af bilen. Herefter er bilen klar til at blive håndvasket. Bland autoshampoo i ën spand og fyld en anden spand med rent vand. Vask herefter med vaskehånd i autoshampoo på et stykke af bilen. Når den er en anelse beskidt skyller du den i det rene vand, for herefter at dyppe i spanden med autoshampoo og vaske det næste stykke af bilen. Slut af med at spule af og kom f.eks. en drying aid / vådforsegler på bilen og spul af igen. Herefter tørrer du bilen med et mikrofiberhåndklæde. Sørg for at kunne godt under lister og spejlhusene, der ofte holder meget på vandet.
Tilbage står du med formentlig gadens flotteste bil!