Som skrevet igår, kigger vi i denne del af essentiel serien på jakkesæt. Hvilke jakkesæt bør være en del af enhver mands garderobe – og hvilke(t) jakkesæt mangler du i garderoben?

Som i de andre artikler, skal vi lige have styr på de mest basale ting omkring jakkesæt, inden vi kaster os over de forskellige typer. Da der allerede er skrevet artikler der dækkes 2/3 af dette, vil jeg nøjes med at henvise til disse:

Stilguide: Tilpas jakkesættet efter din kropsbygning

Stilguide: Revers typer og deres anvendelse

Det sidste der lige skal være styr på, er hvordan du vælger dit jakkesæt efter din hud- og øjenfarve (uddybende artikel kommer snart):

Hudfarve

  • Lys/bleg Hold dig til kraftige farver – lyst/blege farver vil få dig til at ligne et spøgelse. Her menes mørkeblå, grøn og generelt primærfarver. Hvis du vælger et sort jakkesæt, kan du med fordel blande en lysere farve ind f.eks. rød igennem dit tilbehør (slipset, lommekluden osv.).
  • Tanned/Oliven Gule og grønne farver er fjenden her. De bedste nuancer er de to ender af spektrummet: lyse eller mørke farver. Creme eller lyseblå i den ene ende og sort/grå i den anden ende (alt afhængig af årstiden).
  • Mørk For dem der falder i denne heldige kategori, er der næsten frit spil på alle hylder. Eneste du skal undgå er, ikke at lade alt for lyst/hvidt eller alt for mørkt/sort dominere dit outfit.

Øjenfarve

  • Blå øjne Hvis du som jeg selv er udstyret med et par blå øjne, vil blå så afgjort være din bedste ven. Dette gælder alle nuancer af blå – så længe det samtidig passer til din hudfarve. 
  • Brune øjne Der er generelt to typer af brune øjne: Rødt skær og grønt skær. Til dem med rødt skær vil varme farver komplimentere din øjne godt: Rød, brun og gylden. Bare husk at tilpasse efter din hudfarve.
    Til dem med grønt skær vil grønne og lilla farver komplimentere din øjenfarve.
  • Nøddebrun/Grønne øjne Her gælder det samme som dem med brune øjne og grønt skær.

 

Super, så er vi klar til at kigge på, hvilke jakkesæt der bør være en del af enhver mands garderobe (afhængig af hud- og øjenfarve naturligvis):

 

mørkegrå-koksgrå-jakkesæt-214x300

 

Første stop på listen er det mørkegrå/koksgrå jakkesæt. Hvis du stadig er i tvivl om hvilket jakkesæt der passer dig bedst efter at have læst ovenstående, så kan du med fordel investere i et mørkegrå/koksgrå jakkesæt – det er et af de mest alsidige jakkesæt du kan finde.

Antal: Et sæt er et godt udgangspunkt

 

 

 

mørkeblå-navyblå-jakkesæt-214x300

 

Vi bliver naturligvis i den alsidige kategori. Lige efter det mørkegrå jakkesæt kommer det mørkeblå/navyblå jakkesæt. Dette passer især super, hvis du har blå øjne.

Antal: Et sæt er et godt udgangspunkt

 

 

 

 

sort-jakkesæt-herre-mænd-214x300

 

Det sidste super alsidige jakkesæt er naturligvis det klassiske sorte jakkesæt. Hvis du synes, at det kan se lidt for generisk ud, kan du med fordel eksperimentere med skjortefarven, slipsefarven og farven på lommekluden. Bare husk at tilpasse efter din hud- og øjenfarve.

Antal: Et sæt er et godt udgangspunkt

 

 

 

lysegrå-jakkesæt-herre-214x300

 

Sidste jakkesæt på listen er det lysegrå jakkesæt. Dette passer igen til de fleste hud- og øjenfarver. Lyseblå eller lyselilla skjorter passer især godt til det lysegrå jakkesæt – vær igen opmærksom på din hud- og øjenfarve.

Antal: Et sæt er et godt udgangspunkt

 

 

 

 

Næste artikel i serien Essentielt herretøj kigger vi på hvilke sko du bør eje.

 

Written by Christian Bo Nissen