I anden del af essentiel serien kigger vi på bukser. Hvilke must have bukser bør enhver mand have i sin garderobe?

Fik du ikke læst første del så klik her: Essentielt herretøj: Skjorter

Det er ikke altid nemt at finde de perfekte par bukser: Pasform, model, stil og meget mere spiller ind, når du skal investere i nye bukser. Her kommer en gennemgang af hvad du bør vide, inden du går ud og køber de næste par herrebukser:

  • Størrelse Det er gået de færreste forbi, at størrelsen af ens bukser afgøres af to mål:  Taljen og skridtlængden. Det burde jo være nemt at hive sine favoritbukser frem (som selvfølgelig sidder perfekt), finde målene og så ellers købe bukser efter de mål. Desværre varierer målene fra tøjmærke til tøjmærke. Tag derfor kun udgangspunkt i din sædvanlige størrelse, og hver opmærksom på at det kan være nødvendigt at gå en størrelse op eller ned. 
  • Fodvidden – Bredden på buksebenets afslutning kan variere kraftigt. Generelt er der tre typer fodvidde: Boot cut hvor fodvidden er breddere end selve buksebenet, straight cut hvor fodvidden fortsætter i samme stil som buksebenet og slim cut hvor fodvidden snævrer ind ved foden.
    Boot cut: Pas på du ikke ligner en der lige er hoppet frem i tiden fra 70’erne – de er langt fra moderne. Slim cut modellerne er meget moderne pt, og kan se fantastisk ud i den rette sammenhæng. Den klassiske variant er dog straight cut, og hvis du vil gå efter den tidsløse stil, bør købe bukser med straight cut.
  • Vær sikker i din sag At stå og vende og dreje sig imens man kigger sig selv i spejlet, er ikke lige dét vi mænd associerer med maskulinitet. Men vær helt sikker på, at bukserne passer dig, inden du svinger kreditkortet – prøv dem med bælte, sko og skjorten i bukserne. Du vil ikke fortryde det!

Lad os så kigge på, hvilke herrebukser der bør være en del af enhver mands garderobe:

 

mørke-armani-jeans-herre-300x214

Vi starter ud i den mere casual ende med et par mørke herrejeans. Et par mørke jeans kan gå til stort set alt og i stort set alle sammenhænge: På de fleste arbejdspladser i Danmark vil et par mørke jeans passe fint, når du skal på restaurant, i byen osv. Bare sørg for, at de ikke er for store/baggy eller alt for tighte.

Antal: Et par er fint som udgangspunkt. Herefter kan du tilføje i forskellige (mørke) nuancer.

 

khaki-bukser-herre-300x214Et par khaki bukser i enten beige eller khaki, går perfekt til en hvid eller sort skjorte, og tilføjer din garderobe en lækker detalje. De fleste khaki bukser kommer uden pressefoldere, hvilket er med til at tilføje dem det afslappede look – og sørg endelig for, at de ikke har pressefoldere.

Antal: Et par – gerne to i forskellige farver/nuancer.

 

lysegrå-jakkesæt-bukser-herre-300x214

Næste stop på listen er et par lysegrå jakkesætsbukser. De er dejligt alsidige og kan dermed kombineres med de fleste skjorter samt selvfølgelig tilhørende jakke.

Antal: Et par er et fint udgangspunkt.

 

 

 

mørkegrå-jakkesæt-herrebukser-300x214Vi kan naturligvis ikke have lysegrå bukser på listen uden at nævne de mørkegrå. Ligesom de lysegrå bukser passer de mørkegrå sammen med de fleste skjorter, og er et klart must have til enhver mands garderobe.

Antal: Et par er et fint udgangspunkt.

 

 

sorte-jakkesæt-bukser-herre-300x214

Sidste par bukser er de klassiske sorte jakkesætsbukser. Som du nok har kunne fornemme igennem artikelserien, er kodeordet alsidighed, og disse par bukser er bestemt ingen undtagelse – de går til mere eller mindre alle slags skjorter.

Antal: Et par er et fint udgangspunkt.

 

 

 

Næste artikel i serien Essentielt herretøj kigger vi på hvilke jakkesæt du bør eje.

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen