Dette vandreudstyr skal du bare eje

Uanset om du er erfaren eller nybegynder, når det kommer til at vandre, så er der bare noget essentielt vandreudstyr, som du bare må have. På den måde kan du nemlig få den bedste vandretur som overhovedet muligt. 

 

Et par gode vandresko

Første punkt er nok mest tilrettet dig, som slet ikke er begyndt endnu, for gode sko er ligesom et af de allervigtigste elementer at få styr på, så hurtigt som muligt. Gode vandresko eller støvler giver dine fødder den optimale støtte, som de har brug for på en længere gåtur. 

 

Desuden så er sålen også meget stiv, sammenlignet med en hverdagssko, hvilket er en fordel når terrænet bliver en smule ujævnt. Vandresko er for det meste meget åndbare og er de med Goratex, så holder de ovenikøbet vandet ude. 

 

Dine fødder er først og fremmest det bærende element på en vandretur, så det er vigtigt at du passer godt på dem og iklæder dem noget udstyr, som rent faktisk er beregnet til at vandre. 

 

En god rygsæk

Hvad end du går endagsture eller henover flere dage, så er en god vandrerygsæk altså alfa og omega. Først og fremmest så kan du have forskelligt udstyr nede i tasken. Du kan også have mad, vand og ekstra tøj om nødvendigt.

 

Grunden til du skal anskaffe dig en rygsæk, som er lavet til at vandre, er fordi den fordeler vægten ned til benene, så du ikke belaster dine skuldre og ryg lige så meget. 

 

Desuden er den justerbar og sidder meget bedre end f.eks. en almindelig rygsæk. 

 

Gode vandrestrømper 

I forlængelse af det første afsnit, så kan bør du også få dig et par gode vandresokker. Disse kan f.eks. beskytte dig bedre imod vabler, og så er de meget behagelige at have på. 

 

Nogle går endda med et par vandrestrømper og s et par tynde strømper indenunder, for at give endnu mere beskyttelse. Det kan være en fordel, når du skal ud at gå 25 – 30 kilometer, da dine trædepuder virkelig bliver belastede og varme. 

 

Ved at tilføje et ekstra lag, så kan det reducere friktionen mellem dine trædepuder og skoen, hvilket i sidste ende kan redde dig fra vabler.

 

Vabelplaster    

Skulle uheldet være ude, og du har fået en vabel eller et skavsår på hælen, så kan et godt stykke vabelplaster nærmest redde dit liv. Du bør derfor altid have en lille førstehjælpstaske med dig på din tur, så du kan helbrede dine fødder. 

 

Fra det ene øjeblik til det næste vil du pludselig kunne gå igen, fra at være en haltende krøbling. Sørg derfor altid for at huske vabelplasteret, uanset hvor lang en gåtur du skal på.