Der er få urmodeller i verden, som er lige så ikoniske som Omega Speedmaster. Selvom du ikke aner det fjerneste om urets historie, så vil et Speedmaster stadig være et yderst eftertragtet ur, at kunne smide om armen.

Der bruges ufattelige mængder penge på markedsføring af luksuriøse urværker, men når det kommer til Omega Speedmaster, så er der rent faktisk indhold i den “varme luft”. Uret kombinerer – ligesom f.eks. Rolex Daytona – et klassisk design med solidt, schweizisk mekanik under overfladen.

Et Omega Speedmaster føles og ser pålideligt ud – prøv bare at hoppe ned i din lokale forhandler og tag det i hånden (og derefter på armen). Det er solidt håndværk fra ende til anden.

Lad os kigge nærmere på et af de mest ikoniske ure i historien, som stadig holder 110%:

 

Omega Speedmaster: Det første ur på månen

det første ur på månen

 

Det må være enhver marketing managers våde drøm, at skulle lave materialer til et produkt, hvor man reelt kan sige, at det var det første af sin slags på månen. Omega Speedmaster’s mest ikoniske øjeblik er, da Buzz Aldrin betræder månen med uret på og herefter bliver det kendt som “the first watch on the Moon”. Bum! Smag lige på det. Godkendt tagline hvis du spørger mig.

Men hvordan endte Omega Speedmaster med at være “the first watch on the Moon”? Var det bare et resultat af, at Buzz Aldrin hoppede ned til den lokale urbiks og udvekslede sin astronautløn til det første og bedste ur, han så? Nah, langt fra.

Det hele starter med, at Speedmaster modellen allerede var kendt af NASA, da astronauten Wally Scirra havde haft CK2998 modellen på, da han drog ud på Mercury Atlas 8 missionen tilbage i ’62.

Ikke lang tid herefter beslutter NASA sig for, at alle astronauter tilknyttet Gemini programmet skal udstyres med ure som en del af deres værktøjskasse. Derfor opfodrede NASA alle urmagere til at indsende modeller til test.

Tre modeller bliver testet i alt: Rolex Cosmograph, Wittnauer (Longines) Genève Professional Chronograph og altså et Omega Speedmaster.

Da uret skal anvendes af astronauterne på ydersiden af deres rumdragter, stilles der høje krav til byggekvaliteten af urerne. Hver af de tre modeller bliver test ved bare høje og lave temperaturer,  bliver udsat for oscillationstest med temperatur og tryk, der tjekkes for performance under luftfugtighed, shock, accelerationstjek og meget mere. I alt testes urerne i 10 forskellige “miljøer” og dumper uret i bare ét af miljøerne, består det ikke. Det er med andre ord ikke bare hvilket som helst ur, der ender på armen af Buzz Aldrin.

Ved to lejligheder stopper Rolex uret med at virke og dele går løs på Longines uret. Det eneste der sker ved Omega Speedmaster uret er, at det får 21 minutter mere på klokken under en decompression test og et tab på 15 minutter under accelerationstesten. Efter de gennemgående tests ender NASA med at certificere Omega Speedmaster til Gemini programmet. Faktisk er Omega det eneste urmærke, NASA har haft som certificeret urproducent siden Gemini programmet.
En kort lille video om processen fra manden, der var ansvarlig for testene til Gemini programmet:

Resten er historie som man siger. Det bliver brugt til Gemini programmet, men det er til Apollo programmet, at uret for alvor får sin plads i historien, da det bliver det første ur, der har været på månen, da Buzz Aldrin betræder månens overflade.

 

Hvad er der inden i et Omega Speedmaster?

Kigger man under overfladen på et Omega Speedmaster finder man et urværk, som nærmest har opnået lige så ikonisk status som selve modellen i urkender kredse. Grundet netop dette har Omega været tøvende med at pille ved det op igennem historien. Tre gange er der sket ændringer ved urværket. Det første urværk var et Lemania Calibre 321 og senere da Omega Speedmaster blev yderst populært og produktionen skulle øges samt omkostningerne sænkes, blev det udskiftet med et Lemania baseret Calibre 861. Sidste ændring kom i 1997, hvor Calibre 861 blev udskiftet med et Calibre 1861.

Såfremt du går og overvejer, at investere i et af de ældre modeller med 321 indbygget, så bør du have in mente, at det vil være dyrere at reparere, da reservedelene ikke er lette at få fat i længere. Omvendt så vil modellerne med 321 urværket ofte have ekstra høj ikonisk status i ursamlerkredse, da Speedmaster kun blev lavet med dette urværk i 11 år.

Når du ejer et Omega Speedmaster

Servicering af et Omega Speedmaster

Går du og overvejer, at investere i et Omega Speedmaster (det gør jeg selv), så er der lige et par ting, du skal være opmærksom på.

Ligesom med alle mekaniske ure, så skal et Omega Speedmaster serviceres. Omega anbefaler, at du servicerer dit ur hver 4-5. år. Og det er ikke billigt. Prisen afhænger primært af hvem du får til at servicere dit ur. Som udgangspunkt bør du kunne finde priser på 2-3.000 kroner for en standard service, men jeg har hørt om priser på op i mod 5.000. Det er derfor værd at undersøge markedet inden du får den serviceret.

Som sagt lyder det måske af mange penge, men du skal tænke på, at vi taler om et mekanisk ur, som du har på dagligt og som har en masse små, mekaniske og bevægelige dele, som kører derudaf konstant.

Men hvad er service på et ur? Helt basalt set så bliver dit fine ur fuldstændigt skilt ad, så alle dele kan blive nærstuderet. Dette gøres, så urmageren kan finde frem til hvad der skal gøres til den specifikke servicering. Urkassen og remmen bliver poleret så fint, at det næsten ligner, at den lige er kommet ud fra fabrikken (plus diverse hairlines, selvfølgelig) og de dele der kræver udskiftning, bliver udskiftet med nye, originale Omega Speedmaster dele.

Herefter bliver det hele renset, vasket og tjekket og du kommer i sidste ende ud med et perfekt virkende Omega Speedmaster, hvor al mekanikken gerne skulle holde til at køre 24/7 de næste 4-5 år. Nu begynder de 2-3.000 pludselig ikke at lyde så dyrt, vel? Alt er jo relativt.

 

Hvad passer til et Omega Speedmaster?

I forhold til at have et Omega Speedmaster på til dine outfits, så er der stort set ikke noget, som ikke går. Det eneste du nok skal overveje er, at det ikke går til jakkesæt. Det er af den simple grund, at et Omega Speedmaster med stålrem er ovre i den sporty afdeling for herreure plus det er relativt stort.

Skal jakkesættet på bør du anvende et dressur, som er mindre og langt mere formelt i udtrykket.

 

At købe et nye Omega Speedmaster

 

Omega Speedmaster har alt det, som jeg elsker ved herremode og stil til mænd. Det er klassisk, tidløst i designet, det er bygget i fantastisk høj kvalitet og så har det masser af historie indbygget.

Desuden findes der et hav af forhandlere i Danmark alene, så du med garanti kan finde et ægte Omega Speedmaster uden at blive taget ved næsen. Hvis du allerede har bestemt dig for hvilken model, du gerne vil erhverve dig, så kan jeg anbefale Urvaerket og deres sektion af Omega ure. De holder skarpe priser, har eksisteret i over 10 år og har dermed et glimrende ry, du får 90 dages fortrydelsesret, der gives mindst 2 års garanti samt gratis retur og ombytningsservice.

Derudover er standardprisen for f.eks. et Speedmaster Professional “Moonwatch” relativt overkommeligt for de fleste danskere – såfremt fokus er på at spare op til dette.

Hvis du er fast besluttet på, at et Omega Speedmaster skal være næste ur i kollektionen, så skal du afgøre, om du vil købe som investering eller blot fordi, at du elsker designet. Såfremt du håber på at kunne gøre en investering ud af dit køb, så bør du holde dig til Moonwatch serien eller limited editions som f.eks. modellerne med Snoopy på skiven, som er en reference til beagle maskotten, som NASA’s astronauterne valgte som maskot i ’68.

 

Fede Omega Speedmaster modeller

 

Nu hvor vi har været Omega Speedmasters historie igennem, så er det vidst blevet tid til at kigge på, hvilke lækre Omega Speedmaster modeller, der kunne friste på markedet. Jeg kunne godt stille mig tilfreds med bare en enkelt af nedenstående modeller:

 

Speedmaster Moonwatch Professional 42mm First Man on Moon

Speedmaster Moonwatch Professional 42mm First Man on Moon

Mærke: Omega Pris: Sat 19% ned til 27.595.-

Find den lækre model her

 

Speedmaster Moonwatch Numbered Edition 39.7mm

Speedmaster Moonwatch Numbered Edition 39.7mm

Mærke: Omega Pris: Sat 19% ned til 27.595.-

Find den lækre model her

 

Speedmaster Moonwatch Blå/Læder Ø44.25 m

Speedmaster Moonwatch Blå/Læder Ø44.25 m

Mærke: Omega Pris: Sat 20% ned til 59.295.-

Find den lækre model her

 

Speedmaster Moonwatch Sølvfarvet/Læder Ø44.25 mm

Speedmaster Moonwatch Sølvfarvet/Læder Ø44.25 mm

Mærke: Omega Pris: Sat 21% ned til 154.295.-

Find den lækre model her

 

Speedmaster Racing Co-Axial Chronograph 40mm

Speedmaster Racing Co-Axial Chronograph 40mm

Mærke: Omega Pris: Sat 20% ned til 25.695.-

Find den lækre model her

 

Speedmaster Racing Co-Axial Chronograph

Speedmaster Racing Co-Axial Chronograph

Mærke: Omega Pris: Sat 20% ned til 25.695.-

Find den lækre model her

 

Speedmaster Chronograph 38Mm

Speedmaster Chronograph 38Mm

Mærke: Omega Pris: Sat 20% ned til 28.895.-

Find den lækre model her

 

Speedmaster 57 Co-Axial Chronograph 41.5mm

Speedmaster 57 Co-Axial Chronograph 41.5mm

Mærke: Omega Pris: Sat 20% ned til 76.995.-

Find den lækre model her

 

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen