I denne omgang Dagens Detalje skal vi kigge lidt nærmere på et svensk urmærke, som blev startet tilbage i 2007 og helt specifikt skal vi kigge nærmere på deres Humanium serie, som består af noget helt specielt. Det kommer vi tilbage til.

Lad os først hilse på urmærket Triwa. Triwa er et svensk arrangement der som sagt startede i 2007 af fire venner, som havde til formål at gøre op med urverdenens fokus på status og traditioner. Derfor startede de TRIWA (Transforming the Industry of Watches) med det i sigte, at de ville transformere uret til at være et moderne symbol for stil gennem en kombination af klassiske silhouetter og moderne Skandinavisk simplicitet. Alt sammen noget der klinger godt her på MetroMand.

De har siden hen oplevet ganske betragtelig succes og leverer nu lækre ure i 25 lande. Design og produktudvikling foregår stadig i Stockholm og mottoet er stadig det samme: kun at levere produkter, de selv vil bære.

Vi skal som sagt kigge på et af disse produkter i denne Dagens Detalje, så lad os da bare kigge på løjerne:

TRIWA x Humanium Metal

Deres Humanium serie er som sagt lavet af ødelagte ulovlige skydevåben og deres bagtanke er, at sætte fokus på problemerne med våbenrelateret vold. For hvert ur de sælger, giver de 15% tilbage til IM, Swedish Development Partner, som arbejder med at hjælpe samfund der er præget af konflikter.

Udover de fine tanker bag, så er det altså et ganske, ganske lækkert herreur, hvis du spørger mig.

Lad os se lidt mere:

Modellen her står til bare $299 og kan erhverves her, hvilket i mine øjne er en super, super skarp pris. 

Hvad siger I d’Herrer? Kunne det være noget?

Written by Christian Bo Nissen