Dagens Detalje i denne omgang er noget så lækkert som et par dansk designede sneakers.

Sneakers siger du? Dem ser jeg ellers ikke mange af her på siden, vil du måske bemærke og du tager slet ikke fejl. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at sneakers ikke er overrepræsenteret i min garderobe, men det betyder bestemt ikke, at jeg ikke ejer et par – eller flere.

Et par sneakers er særdeles velegnede til fritiden og jeg vil næsten tro, at jeg bruger mine sneakers mere i weekenden end andre sko. Jeg har blandt andet et par super fede sneakers fra det danske sneakermærke Arkk Copenhagen og det er da også dette mærke, der står bag de sneakers, vi skal se nærmere på i denne omgang Dagens Detalje:

Vandtætte sneakers fra Arkk Copenhagen

Mærke: Arkk Copenhagen Pris: €155.-

Find de fede sneakers her

 

Bum hva’? Det er da et par fremragende sneakers i skide lækkert design, hvis du spørger mig. Jeg ejer selv et par Raven’s dog i andre nuancer. Denne her udgave af deres Raven model, står dog højt på min ønskeseddel.

De er nemlig ikke bare super sprødt designet og mega behagelige at gå i, de er også vind- og vandtætte, hvilket gør dem geniale til efteråret og regnvejret. Derudover er de sorte, så de er ikke så sarte overfor mudder og andet som f.eks. mine navy sneakers er. 

Jeg er solgt, hvad siger du?

Written by Christian Bo Nissen