Reklame for Logitech MX Master 3 og MX Keys. 

Sikke da en bombastisk overskrift, du fik strikket sammen der, hva’ Christian? 
Jow, det kan jeg da godt se, men det er nu altså kun fordi, at jeg aldrig har ejet et bedre tastatur eller en bedre mus – og så kommer de endda fra samme mærke og matcher dermed i look & feel. Det kan jeg mægtig godt lide! 

Jeg har igennem tiden haft rigeligt med tastaturer og mus igennem maskineriet og nogle har da, bevares, gjort det sådan nogenlunde, men det har aldrig rigtigt fået mig op at ringe. Det har lidt været et nødvendigt onde, som jeg ikke har gjort mig mange tanker omkring. Og det er egentlig en skam – når nu der findes fremragende løsninger derude.

Disse løsninger skal vi kigge lidt nærmere på i denne omgang Dagens Detalje:

Det elegante – og toplækre – tastatur

Hjemmekontoret ser pludselig markant mere indbydende ud

Se nu der, hva’? Det er da nydeligt. Rene, sorte linjer, minimalistisk design og samtidig dejligt lean imodsætning til de der bulky og klumpede tastaturer, der findes en overflod af. Jeg er fan!

Tastaturet kommer fra legendariske Logitech og hedder noget så sexet som Logitech MX Keys.

Udover at designet er i top så føles det bare hamrende lækkert og på en eller anden underlig måde helt naturligt, at skrive på tastaturet. Jeg kan læse mig frem til, at der ikke bare er arbejdet med at gøre tasterne så støjsvage som muligt, men også at hver enkelt tast er formet så den passer til fingerspidserne – og det tror jeg i særdeleshed er afgørende. Det giver bare en super lækker fornemmelse, når man skriver – f.eks. denne artikel.

Skulle du ikke være solgt på designet alene, så kan jeg da fint lige liste en række features, som jeg mener, er helt geniale (der er flere endnu):

  • Du kan tilslutte op til tre enheder samtidig og nemt skifte mellem dem. Altså. For lige at spell it out for ikke-techy folk som jeg selv: du kan have flere forskellige computere kørende og kun bruge ét tastatur – dit MX Keys!
  • Afstandssensorer registrerer hænderne og tænder bagbelysningen
  • Sensorer for omgivende lys justerer bagbelysningens lysstyrke
  • Genopladelig via USB-C. En fuld opladning holder 10 dage – eller 5 måneder med slukket baggrundsbelysning.

Jeg er ikke den fødte bloggertype, der tager spot-on billeder, men du kan forhåbentlig få en fornemmelse for de lækre rene linjer og de fingerspidsformede taster. Jeg elsker det!

Der er som sagt flere fede features, men ovenstående er i mine øjne tæt på geniale og jeg elsker dem!

Lad os nu kigge lidt på musen:

Den knivskarpe mus

Den ser ikke bare godt ud sådan en MX Master 3, den er også fantastisk at arbejde med.

Den er ikke bare en nydelige størrelse, den er også hamrende behagelig at arbejde med. Den ligger super godt i hånden, genvejsknapperne og hjulene sidder helt naturligt og det gør bare, at ens arbejde glider nemmere og hurtigere end jeg ellers har været vandt til.

Musen her hedder noget mindst lige så sexet som tastaturet nemlig Logitech MX Master 3. Bum!

Nu skriver jeg knivskarp i overskriften, og det gør jeg, da den ikke bare er knivskarpt skåret rent designmæssigt, den er også knivskarp i forhold til det der virkelig betyder noget, nemlig præcision! Udover exceptionel præcision er den super hurtig og kommer med et hav af fede funktioner, bedste beskrevet ved nedenstående billede:

En overflod af lækre features pakket ind i et nydeligt design

Hvis vi nørder lidt mere med features, så kan vi da lige hurtigt nævne følgende:

  • Den er 3 gange hurtigere og 5 gange mere præcis end en almindelig mus
  • Den kan klare sig 70(!!!) dage på en fuld opladning
  • Udover diverse hjul er den udstyret med hele 7 knapper (venstre-/højreklik, tilbage/frem, app-skift, skift af hjultilstand, midterklik), som sikrer absurd høj useability.

Alt i alt bliver det et KÆMPE stort ja tak her fra. Jeg er vild med mit nye tastatur og min nye mus. Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke kan se mig selv gå over til andre modeller, som det ser ud lige nu.

Written by Christian Bo Nissen