Der findes ganske enkelt meget få ting, der kan give én større materiel lykke end et fedt ur i høj kvalitet og lækkert design. Når snakken falder på dyre og lækre luksus ure, bliver mærker som Rolex, Omega og TAG Heuer ofte nævnt. Det er dog en sandhed med modifikationer. Ganske vidst er førnævnte urmærker garante for dyre luksus ure i høj kvalitet og lækkert design, men der eksisterer rent faktisk et luftlag over disse luksus ure: high-end luksus ure. De fleste af urmærkerne på denne liste vil nok ikke blive genkendt af den gængse læser, med mindre man en passioneret urentusiast. Det er urmærker som A. Lange & Söhne, Ulysse Nardin og Vacheron Constantin der befinder sig i denne særlige kategori for ultra high-end luksus ure.
Grunden til at mærker som disse ikke står lige så skarpt i den almene danskers hukommelse som f.eks. TAG Heuer skyldes primært to ting; (1) der bliver investeret meget tungere i markedsføringsbudgetterne for de “kendte” mærker end for mærkerne i high-end kategorien, og (2) priserne for de fleste ure i high-end kategorierne svarer til flere årslønne for den almene dansker, hvorimod et Omega ur kan erhverves (evt. brugt) efter lidt nidkær opsparing.
Her er en lille liste med eksempler på fantastisk urmageri fra nogle af verdens førende urmærker indenfor high-end luksus kategorien: