Det er nu, det skal det være! Det er til næste sommer, at six packen endelig skal luftes igen for første gang siden du du ramte puberteten og opdagede øl og kvinder. Der skal trænes 5 dage om ugen (mindst!), kun spises kylling og grøntsager samt nul alkohol, slik, chips, kager osv. Du kører på og det går pisse godt. Du har mere viljestyrke end nogensinde før. I en måned. Maks. Så begynder det at gå ned ad bakke og pludselig har du ingen viljestyrke tilbage.
Der kommer lige en fest, et bryllup, bare en bytur eller noget helt fjerde, som du selvfølgelig skal til. Søndag går med tømmermænd (som står på pizza, chips og sodavand i uendelige mængder), mandag skal du lige i gear – du tager den tirsdag, jo. Tirsdag efter arbejde er der champions league og du skal også liiige nå at lave mad og spise inden, så der når du det ikke. 7 ud af ugens 5 dage er allerede gået og du føler, at du alligevel allerede har fejlet.
Din viljestyrke er væk og du kommer kun sporadisk afsted. 6 måneder efter: shit mand, 4 måneder til sommer. Repeat. Fail. Repeat. Fail.
Lyder det bekendt? Bare sådan nogenlunde? Bare rolig, jeg har selv været der. Mange gange. Alt for mange faktisk.
Jeg vil på ingen måder sige, at jeg har løsningen til dig. Men jeg har da gjort rigeligt med fejltrin, som du måske ikke behøver og så har jeg endelig fundet frem til et par “åbenbaringer”, som har hjulpet mig med at forsætte med træningen, stille og roligt. Jeg er stadig alt for glad for god mad og alkohol (jeg går ikke i byen hver weekend, men nyder hellere end gerne en flaske vin, et par gode øl eller drinks i ny og næ), så her er jeg ikke helt kommet i mål endnu med den 100% sunde livsstil. Det kommer nok en gang.
Mine små råd har hjulpet mig til at træne min viljestyrke og derigennem stille og roligt få mere viljestyrke og selvdisciplin. Det har ikke været nemt. Med en familie, et ret krævende arbejde med masser af rejseri og MetroMand på siden, så er hverdagen mere end presset i forvejen. Smid så træning og helst en sund livsstil oven i, så begynder det at blive hårdt. Men nedenstående 4 mål har hjulpet mig eller folk jeg kender i lignende situation.
Jeg håber, at de også kan hjælpe dig: