I Dagens Detalje kommer vi langt omkring og holder os ikke kun inden for tøj og accessories. Nej, vi favner bredt og så længe vi har at gøre med flot designede elementer, udført i lækre materialer af god kvalitet, så har det interessen.
Vi kan med rette sige, at denne omgang Dagens Detalje ikke befinder sig inden for det klassiske herremode univers og det er da også noget så usexet som et skrivebordsunderlag. Yep, du har læst rigtigt! Et skrivebordsunderlag!
Noget så usexet som et skrivebordsunderlag, skal man umiddelbart lede længe efter. Det viser sig dog, at man rent faktisk kan lave sådan et uden at det er lavet af plastik og kommer fra Ikea. Ja man kan ligefrem designe det, så det fremstår nærmest uimodståeligt og som et must-have til kontoret.
Er det nu også rigtigt? Det skulle jeg mene. Bedøm selv her: