Der sker rigtigt mange fede ting på den danske scene inden for kvalitetstøj- og accessories. Jeg har for eksempel tidligere beskrevet Barons of Copenhagen og deres noble mål, at skabe den perfekte business-skjorte og nu skal vi kigge på et andet fantastisk spændende dansk brand, About Vintage.
Jeg har nemlig været en tur i storbyen, nærmere betegnet deres Flagship Store lokaliseret på adressen Gothersgade 97 i København, for at snakke med en af grundlæggerne af About Vintage, Thomas Andersen.
Det er der kommet denne artikel ud af, hvor du kan blive klogere på tankerne bag det nye brand og samtidig blive præsenteret for nogle voldsomt fristende herreure.
Disclaimer: artiklen er spækket med passion for godt håndværk og lækkert design. Så er du advaret!