Armbånd siger du? Hvaaa, er det ikke kun sådan noget kvinder gør sig i?
Der tager du ganske enkelt grueligt fejl!
Det er lidt som om, at alle andre smykker end et fedt herreur eller til nøds en vielsesring ganske enkelt er for fimset. Sandheden er dog en helt anden. Det er med armbånd til mænd som med alle andre accessories; gør du det ordenligt, så har du en fremragende detalje, der giver dit outfit den ekstra lækre lille detalje, som gør, at du skiller dig ud fra mængden. Et lækkert armbånd kan være lige netop dét, som tillader dig, at sætte dit personlige præg på dit outfit.
Tænk for eksempel på et – ellers fremragende – outfit bestående af et par lækre chinos, en knivskarp business skjorte og en fed blazer. Du står knivskarpt med sådan et outfit, men med mindre du sætter det ekstraordinært skarpt sammen, så vil du ikke for alvor skille dig ud blandt de velklædte herre. Du kunne naturligvis smide et fedt slips på akkompagneret med en elegant slipsenål, men hvis det nu ikke skal være så formelt i udtrykket, hvad gør du så? Her kommer et fedt armbånd til mænd ind i billedet. Det rigtige armbånd tilføjer dit outfit lige netop den lækre, elegante detalje, som sikrer dig et unikt men stadig stilrent look.