De fleste er med på, at der findes en vis dresscode, når man besøger et casino. Det er ganske forskelligt, hvor meget det kræves på de forskellige steder, men uanset kravene, er det altid en god følelse at være klædt rigtigt på til anledningen. Derfor kigger vi her nærmere på, hvordan du dresser op til dit casino-besøg.

Det behøver ikke være det mest bøvlede i verden, for faktisk handler det primært om, at du skal finde tøj, som er pænt. Der er en mange år gammel tradition på casinoer om, at man er velklædt, når man træder indenfor. Mange steder bliver man da også afvist i døren, hvis man er lidt for sjusket at se på.

Det kan eksempelvis handle om, at du har taget et par hullede bukser på, som i andre sammenhænge måske passer rigtig fint ind og er ganske moderne. Det kan også være beskidte sko, hovedbeklædning eller lignende, som ikke passer ind i casino-ånden, som du altså er nødt til at respektere, hvis du vil ind på et af de danske, eller for den sags skyld udenlandske casinoer.

Vælger du at ”gå” på online-casinoer, så slipper du naturligvis for disse krav. Her kan du sidde i præcis det tøj, du har lyst til, og ingen bedømmer dig på, hvordan du ser ud. Du har endda alligevel mulighed for at se det bord, du spiller ved, og den dealer som fordeler dine kort, spinder hjulet og udbetaler dine penge.

Læs her en masse om gode casino-muligheder på sikkertcasino.com.

 

Gør dig umage

Som i så mange andre situationer, er det selvfølgelig en god idé at gøre sig umage, for så kommer det bedste resultat som oftest også. Det betyder, at du kan bruge lidt tid på at finde det tøj, som hverken er for meget eller for lidt. Det handler ikke om, at du skal troppe op, som hvis du havde vundet Danmarksmesterskabet i en sportsgren, men du skal selvfølgelig heller ikke ligne en, som ikke har tænkt over sin påklædning overhovedet.

Du behøver bestemt ikke købe dig fattig for at komme på casino. Typisk vil det passe rigtig godt, hvis du kommer i en habitjakke, som sidder fornuftigt på dig – gerne tæt til kroppen. Du kan også vælge at have den over armen, hvis du har en relativt pæn skjorte på – typisk ensfarvet. Om du vil have slips og butterfly på, er selvfølgelig dit eget valg, men det er ikke kutyme på danske casinoer, hvor dealerne dog selvfølgelig har ekstra pænt tøj på.

Du kan finde lidt inspiration til den gode casino-stil her.

Når du skal vælge bukser, er der flere muligheder. Hvis du har det bedst i det fulde jakkesæt, kan du sagtens gøre det, men du kan også nemt vælge nogle pæne chinos eller for den sags skyld mørke jeans, som bestemt går an. Undgå dog, medmindre du gerne vil skille dig ud, at troppe op i slidte kondisko eller farverige sneakers, som ikke rigtig passer ind i den pæne stil. Se desuden mine mange artikler med fokus på herremode og –stil.

 

Lær at føle dig tilpas

Du har sikkert selv set det hos andre, hvis de ikke har følt sig tilpas i et outfit. Det er altså ret nemt at se, hvis folk føler sig pressede over det, de har på. Det er bestemt ikke formålet med at gøre sig pæn til casino-turen, og hvis du har den følelse, har du altså ikke valgt det rigtige tøj. Du kan dog sagtens trænes i at føle dig tilpas i pænt tøj, og oftest kommer det med erfaringen. For mange er det unaturligt at dresse up, men efter nogle gange er det faktisk ganske afslappende og lækkert at have pænt tøj på, som andre måske endda oven i købet også bemærker og beundrer en smule.

Prikken over i’et

Der er mange måder at give sig selv en ekstra ”finish”, når man skal gøre sig pæn. Man kan eksempelvis sørge for at se velsoigneret ud, da det er det mest typiske på et casino. Man kan også sørge for at have et pænt ur på, hvis man gerne vil imponere sine medspillere lidt.

Der er helt klart også nogle ting, når det kommer til attituden, man kan tænke over. Lad være med at skabe dig – både når du vinder og taber – da det ikke er særlig velset. Husk i øvrigt, at det er meget normalt at give dealeren en lille ”mønt”, hvis man vinder et højt beløb.

 

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen