Guide til den perfekte barbering for mænd uden røde knopper

 

De fleste mænd anvender i dag enten en elektrisk barbermaskine eller en almindelig skraber som f.eks. den nok mest kendte og solgte skraber Mach3. Gillette har virkelig formået at sætte sig tungt på markedet for barbergrej til mænd, men det er mere sket på baggrund af et absurd stort markedsføringsbudget, end det egentlig skyldes, at de leverer det bedste barbergrej til mænd (eller kvinder). Bevares, barbering med en almindelig skraber, giver et – hvis vi er gavmilde – nogenlunde resultat, men det er også mega dyrt, når der konstant skal skiftes barberblade. Omvendt er det ganske behageligt og utroligt nemt, at barbere sig med en elektrisk barbermaskine, så vil det aldrig give et helt optimalt, glat og tæt barberet resultat.

Okay, Christian… men hvad er så løsningen? Findes der noget derude, som rent faktisk giver en perfekt barbering uden røde knopper og som samtidig er skraberen overlegen på prisen?

 

Den bedste barbering for mænd

Svaret er selvfølgelig ja! Løsningen er en Double Edge Safety Razor! Her får du en double edge skraber, som for det første leverer en barbering, der er de andre muligheder klart overlegne, men samtidig er de markant billigere i drift sammenlignet med f.eks. Mach3’en. Udover de førnævnte fordele så ser den faktisk også ganske lækker ud:

 

Double edge safety razor

Bedste barbering til mænd

Den kan muligvis se lidt skræmmende ud, når du første gang skal prøve kræfter med en double edge skraber, men det er slet ikke så svært, som du muligvis tror. Jeg gik over til en double edge skraber for en del år siden efterhånden, og jeg vil aldrig nogensinde gå tilbage til en elektrisk barbermaskine eller en Mach3’er! Det tager lidt tid og øvelse at blive helt fortrolig med dit nye barbergrej, men når du først er komfortabel med brugen af en double edge skraber, så går du aldrig tilbage. Tro mig! Barberingen sidder helt tæt, prisen pr. barbering er banket i bund og det er endeligt muligt at få en barbering uden røde knopper.

Jeg bruger selv Merkur 34c, som er en af markedets absolut bedste double edge skrabere. Jeg er helt vildt glad for den, og min varmeste anbefaling af denne model er hermed sendt afsted! Udover en god skraber, skal du have en lille håndfuld andre remedier, for at opnå den perfekte barbering. Neden for giver jeg mit bud på den ultimative guide til barbering for mænd uden røde knopper, og kommer her ind på det barbergrej, jeg mener, er helt essentielt for at opnå den perfekte barbering. Let’s go:

 

Læs også: Få min gratis stilguide

 

Guide til perfekt barbering uden røde knopper

 

Trin 1: Trim skægget

Dette trin gælder kun, hvis du har et lidt længere skæg. Såfremt du har ladet dit skæg gro, så skal du trimme det først. Dette gøres med en skægtrimmer, hvor du trimmer det så langt ned, som overhovedet muligt. En skægtrimmer er en helt essentiel del af en moderne mands barbergrej, såfremt du har et skæg, der skal vedligeholdes. Hvis du udelukkende kører den helt glatbarberede stil, så er en skægtrimmer naturligvis ikke nødvendig.

 

Trin 2: Rens din hud med varmt vand

Rens dit ansigt med varmt vand. Dermed åbnes dine porer, hvilket gør din hud klar til en tæt barbering. Du kan også foretage barberingen direkte efter et varmt bad, så er der ingen grund til at rense huden først. Alternativt så anvender de klassiske, gammeldags barbere et varmt håndklæde til at rense huden. Såfremt du vælger den sidste løsning, så vær meget obs på, at håndklædet er rent – vi vil ikke have skidt og snavs ned i de nu åbne porer!

 

Læs også: Drop barbermaskinen: kvinder elsker skæg!

 

Trin 3: På med barbercremen

Her kommer en af de første større forskelle på din almindelige barbering, og så den perfekte barbering for mænd med en double edge skraber. I stedet for at anvende det mere kendte barberskum, så vil du opnå det bedste resultat, ved at bruge barbercreme. Her kan jeg varmt anbefale barbercreme fra Taylor of Old Bond Street, som fås i flere lækre varianter f.eks. lavendel (klart anbefalelsesværdig), mandel og sandeltræ. Derudover er disse produkter parabenefri!

Barbercreme skummer let og er fyldig, hvilket fugter huden og beskytter din hud under barberingen. Selvom du i princippet godt kan påføre cremen med dine hænder, vil jeg klart anbefale at anvende en barberkost. Således ser sådan en sag ud – igen et hamrende elegant stykke barbergrej:

Lækker barberkost til mænd

Barberkost til mænd

Ovenstående model kan købes her, og kommer fra det anerkendte mærke Mühle. Med barberkosten skummer du barbercremen op (dyp børsten i lidt vand inden) og påfør barberskummet med barberkosten. Dette har flere, vigtige fordele: dine skægstubbe løftes op og løsnes, så din skraber nemt kan få fjernet de mindste stubbe. Dette bevirker, at du får en tæt og glat barbering, og barberkosten eksfolierer huden (for de uindviede: renser huden for døde hudceller).

Du er nu klar til barberingen!

Bonus tip: For at udføre den ultimative forberedelse af din hud inden barberingen, så kan du med fordel påføre en barberolie inden barbercremen – især hvis du har en følsom hud. Barberolien blødgør dine skæbstubbe, og beskytter samtidig huden.

 

Læs også: MetroMand guide: Sommer essentials 2016

 

Trin 4: Klargør din skraber

Det er op til dig, om du vil anvende et ny barberblad ved hver barbering, men hvis du renser dit blad grundigt i vand efter hver barbering, kan du uden problemer anvende det flere gange. Dette gør jeg selv. Jeg vurdere inden hver barbering, om det nuværende barberblad føles skarpt og rent. Det gode ved at anvende en double edge skraber er, at barberbladene er rigtigt billige at udskifte.

 

Trin 5: Barber med retningen

Start med at barbere med retningen af dine skægstubbe. I de fleste tilfælde vil dette være oppe fra og ned over hagen, og nede fra og op under hagen. Anvend din frie hånd til at strække huden, så du får en nem og glat barbering (såfremt du har en løsere hud).

Efter hvert træk så husk at skylde skraben efter i lunkent vand.
Bonus tip: Da en double edge skraber er tungere end en normal Mach3, så skal du endelig ikke presse skraberen i mod huden. Du skal nærmest bare føre skraberen henover huden, og så vil skraberens vægt klare resten.

 

Trin 6: Skyld huden efter med vand

Når barberingen er overstået, så skal du skylde ansigtet med vand. Jeg bruger først lidt lunkent vand, for at få huden helt rent og derefter koldt vand for at lukke porene igen. Tør ansigtet med et rent håndklæde – aldrig et beskidt! Vi vil nemlig ikke have skidt og snavs i ansigtet lige efter en barbering.

 

Trin 7: Vær god ved din hud

Efter en tæt barbering, skal din hud have en omgang pleje. Påfør først en omgang aftershave. Hvis du har ekstra sart hud, bør du i stedet købe en aftershave uden alkohol. Aftershave minimerer risikoen for røde knopper efter barberingen, skægpest og rødme, samt opretholder hudens fugtbalance.

Lad aftershaven virke i et par minutter og påfør derefter en god ansigtscreme – MED solfaktor! Denne ansigtscreme er et glimrende bud – de behøver ikke koste 3-4-500 kr.

 

Trin 8: Rengør dit udstyr

Nu hvor du har erhvervet dig et hamrende lækkert set barbergrej, så skal du naturligvis også passe på det. Husk at vaske bladet grundigt og tør det grundigt. Skyld barberkosten under vand og ryst den grundigt. Så er dit barbergrej klar til brug næste gang.

 

Du er nu udstyret og klar til din første perfekte barbering. God fornøjelse 🙂

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen