De er her der og alle vegne på Internettet og især de sociale medier som Facebook og Instagram: Kendte citater om alt fra himmel og jord med et tilhørende hjemmelavet billede – også kendt som Internet memes. Udviklingen er efterhånden gået hen og blevet sådan, at folk ligefrem opfatter et billede + lidt tekst som bundsolid fakta. Altså et billede og dertilhørende tekst en tilfældig person med en computer og Internet-adgang kan have kreeret og sendt ud i cyperspace, bliver pludselig delt på Facebook og andre sociale medier som om det var faktum. Et glimrende eksempel er nedenstående:

 

Jokes med anti-flygtninge memes

 

Hvis der er nogle der skulle være i tvivl, er ovenstående “flygtning” den amerikanske rapper Ice Cube, men utroligt nok er ovenstående rent faktisk delt af flere i troen om, at det er ægte (og dermed fakta)…!

Men problemet med alle disse faktuelt forkerte citater og memes er ikke kun begrænset til ovenstående, der er flere eksempler på citater der på forunderlig vis er blevet delt og genfortalt så mange gange, at de nu opfattes som sande og faktiske citater. Jeg har kigget på 7 citater om fremtiden (sagt i fortiden), der slet ikke er sande, direkte er opdigtede eller taget helt ude af kontekst:

 

1: “I fear the day that technology will surpass our human interaction. The world will have a generation of idiots

 

– Albert Einstein

Falsk og kendt Albert Einstein citat

 

Hvis der er en person folk elsker at citere, så må det være Albert Eistein. For hvis der står “Einstein” for enden af citatet, så må det jo være sandt, ikke? Forkert. Der findes flere fejlciterede Einstein citater rundt omkring på Internettet, men ovenstående er et af de mest citerede overhovedet. Jovist, vi kan det godt blive enige om, at mobiltelefoner og de tilhørende sociale media apps som Facebook og Instagram har påvirket vores sociale interaktioner negativt, men det gør ikke ovenstående Einstein citat mere sandt. Der findes ikke et eneste bevis på, at Einstein rent faktisk skulle have udtalt eller skrevet disse ord. Citatet kan derimod spores tilbage til filmen Powder fra 1995, hvor følgende dialog finder sted:

Donald Ripley: It has become appallingly clear that our technology has surpassed our humanity.
Powder: Albert Einstein.
Donald Ripley: When I look at you, I have hope that maybe one day our humanity will surpass our technology.

Et af de mest anvendte citater om den moderne teknologi og dens triumf over de menneskelige interaktioner er altså skabt udfra et falsk Einstein citat fra en 90’er film om et fiktiv geni med overnaturlige kræfter.

 


 

2: “640K ought to be enough for anybody.”

 

– Bill Gates i 1981

Falske citater - Bill Gates

 

Bill Gates selv har benægtet nogensinde at skulle have udtalt ovenstående og der findes intet bevis for, at han rent faktisk skulle have sagt det. Alligevel er det et ofte anvendt citat, for når bare der er lidt tekst, et kendt navn bagved og et billede af personen, så er det jo sandt, ik’? Til gengæld har han udtalt følgende til wired.com i 1997:

“I’ve said some stupid things and some wrong things, but not that. No one involved in computers would ever say that a certain amount of memory is enough for all time.”

Skal vi ikke bare lade det citat dø en stille død?

 


 

3: “Remote shopping, while entirely feasible, will flop.”

 

– Time magazine i 1966

Time Magazine fejl citat

 

Det er nemt at få folks udsagn til at lyde idiotiske, hvis de bliver taget ud af kontekst. For ovenstående citat kunne det se ud som om, at Time Magazine ikke var i stand til at forudsige det store boom i online handlen der er foregået over de seneste år. Tværtimod. Citatet stammer fra en artikel fra Februar 1966 omhandlende de fantastiske teknologiske fremskridt der lå i luften på daværende tidspunkt. Teksten som citatet stammer fra, var en opsummering af en skeptiker om fremtidens muligheder for online shopping – ikke Time Magazine’s egne holdninger eller forudsigelser. Det rigtige citat ser således ud:

“As for shopping, the housewife should be able to switch on to the local supermarket on the video phone, examine grapefruit and price them, all without stirring from her living room. But among the futurists, fortunately, are skeptics, and they are sure that remote shopping, while entirely feasible, will flop—because women like to get out of the house, like to handle the merchandise, like to be able to change their minds.”

Overordnet set er den originale artikel udpræget positiv overfor den teknologiske udvikling, og er altså ikke en pessimistisk og konservativ udlægning af fremtiden, som det falske citat vil lade folk tro.

 


 

4: “Everything that can be invented has been invented.”

 

– Charles H. Duell, kommissær for US patent office i 1899

Forkerte citater om teknologi Charles H. Duell

 

Du har næsten med garanti set dette citat fra Charles H. Duell et eller andet sted, og hvis du har været på et kursus eller til et seminar om innovation eller i nogen som helst grad været interesseret i forretningsverdenen og de innovative aspekter, er du med sikkerhed stødt på dette citat. Der er bare lige den lille finte ved citatet og det er – you guessed it – at det er forkert!

Der eksisterer intet bevis på, at Duel nogensinde har udtalt dette, og det bliver konsekvent aflivet i bøger som Atomic Awakening og Future Hype. På trods af dette bliver citatet igen og igen anvendt – skal vi ikke bare stoppe med det nu?

 


 

5: “I think there is a world market for maybe five computers.”

 

– Thomas Watson, formand for IBM i 1943

Falske citater om fremtiden - Thomas Watson

 

Det er et rigtigt fint citat, og rigtigt nemt at hive frem nu, når man skal have et billigt grin. Desværre er dette citat også falsk og forkert. Der findes ingen beviser for, at Thomas Watson rent faktisk skulle have udtalt disse ord. Det har dog ikke forhindret citatet i at være delt utallige gange på Facebook og været en fast del af Powerpoint præsentation om fremtiden og teknologiske fremskridt.

 


 

6: “It would appear that we have reached the limits of what it is possible to achieve with computer technology.”

 

– John von Neumann i 1949

John von Neumann Forkert computer citat om fremtiden

John von Neumann var en fremragende videnskabsmand der blandt andet havde en finger i spillet omkring udviklingen af game theory, en del af the Manhatten Project og en af de vigtigste personer i forbindelse med udviklingen af den digitale computer. Så det virker en smule underligt, at en af nyere tids vigtigste videnskabsmænd skulle have udtalt ovenstående. Det har han dog, sådan da. Der er nemlig tale om endnu et citat der er taget helt og aldeles ud af kontekst, det originale citat ser nemlig således ud:

“It would appear that we have reached the limits of what it is possible to achieve with computer technology, although one should be careful with such statements, as they tend to sound pretty silly in 5 years.”

Det er altså med andre ord noget af en like-hunter der har skabt citatet, hvor den originale kontekst fuldstændigt er blevet ignoreret.

 


 

7: “There is no reason anyone would want a computer in their home.”

 

— Ken Olsen, grundlægger af the Digital Equipment Corporation i 1977

Fejlcitater om computere og teknologi Ken Olsen

 

Ken Olsen har udtalt ovenstående til en World Future Society konference i 1977, men som et par af de andre citater på listen er dette citat ligeledes taget ud af kontekst. Olsen refererede ikke til bærbare computere som vi kender dem idag, men derimod til de enorme computere der eksisterede på daværende tidspunkt der nærmest fyldte et mindre hjem.

 

Written by Christian Bo Nissen