For mange af os er det en evig kamp at holde kiloen af. Lige meget hvor meget vi løber og tæller kalorier er det bare svært. Men nogle mænd har det præcis modsatte problem. De er slanke fra naturens side og har super svært ved at tage på i vægt. Det er der selvfølgelig intet galt i, men hvis du godt kunne tænke dig at vokse lidt i størrelse og få nogle flere muskler, så læs med, her får du 3 gode råd til at tage på.
Spis mere – og vær sikker på du gør det
Du har sikkert hørt det mange gange før, hvis du vil tage på i vægt skal du spise mere. Det er du sikkert også rigtig træt af at få fortalt for du har sikkert prøvet, ikke?
Men her er det der faktisk er rigtig, du spiser nok ikke så meget som du tror. Ligesom med os der prøver at tabe os, faktisk spiser mere end vi tror, så spiser folk der gerne vil tage på ikke nok.
Den eneste sikre vej til at vide at du får nok kalorier er at tælle dem med en app som fx Fatsecret eller en af de mange andre apps der er til formålet.
Prøv med proteinpulver og weightgainer
Proteinpulver er en effektiv og sikker måde at få nok kalorier og proteiner ind, selvom det måske ikke er den mest spændende måde.
Gå efter den type proteinpulver der hedder noget med weight gainer, som er proteinpulver med særligt mange kalorier i.
Den er lavet specifikt til dig der har svært ved at få kalorier nok indenbords. Proteinpulver kan blandes med vand og drikkes som shake og som er det mest almindelige, men du kan også lave det som smoothie eller drikke det i en juice eller i pandekager. Der er masser af muligheder selv om du er kræsen.
Styrketræning med tunge øvelser
En anden god måde at tage på og bygge muskelmasse er at få gang i nervesystemet og væksthormoner gennem at træne med tunge løft og øvelser som dødløft, bænkpress og squat. Det sætter gang i systemet og producerer væksthormon og en masse andre gode ting.
Det er to øvelser der kan virke lidt intimiderende at komme igang med, men som virkelig gør godt når først du får lært teknikken. Det kan godt betale sig at få noget undervisning i hvordan det fungerer af en træner i et fitnesscenter, da der er risiko for skader ved tunge løft, selv om det er en lille risiko.
Det var 3 tips til hvordan du som hardgainer kan tage på. Du skal spise mere, du skal prøve med proteinpulver og så skal du begynde at løfte tungt. Så skal der nok ske noget.