Der findes mange måder, hvorpå du kan styrke dit image og få din karakter til at træde i kraft. Måden du klæder dig på, og de accessories, du tilfører dit look, har i den henseende meget at skulle sige. Det er blandt andet på baggrund af din stil, at omverdenen tolker din person og danner sig et indtryk. Derfor er det vigtigt med gode outfits og smarte accessories, der bringer det bedste frem i dig og får dig til at fremstå som en velklædt og præsentabel herre. Ud over et fokus på det ydre kan du også engagere dig i forskellige aktiviteter, der styrker dit image. For eksempel kan du finde din nye hobby blandt de lidt finere og klassiske spil og på den vis styrke din gentleman-karakter.

 

Prøv kræfter med et intellektuelt spil for gentlemen

 

Et af de første spil, der falder i gentlemen-kategorien, er uden tvivl det intellektuelle brætspil skak, der menes at have eksisteret i knap 1500 år. Skak har længe været kendt som et spil for mange begavede personer i samfundet, og det har da også været muligt at finde den karakteristiske spilleplade centralt placeret i hjemmet hos flere kendte og intellektuelle gentlemen gennem tiden. For eksempel havde både Frank Sinatra, Benjamin Franklin og William Shakespeare ry for at være ferme skakspillere, der regelmæssigt ville kaste sig over lidt hjernegymnastik i det populære spil.

 

Ifør dig dit bedste outfit i dette spil for gentlemen

 

På listen over velegnede spil for gentlemen findes der også mange casino-spil. Spil såsom Blackjack og roulette går langt tilbage i historien og har længe været spil omgærdet af en vis prestige og eksklusivitet. Roulette opstod i Frankrig, hvor det spredte sig til flere casinos i Paris i løbet af 1790’erne. Siden har store dele af verden fuldt trop, og i dag er det populært som aldrig før at prøve lykken på det spinnende hjul. En aften på casino er på alle måder en oplagt mulighed for at iføre dig et lækkert jakkesæt i for eksempel sort, en slim-fit skjorte i en farve, der går godt sammen med jakkesættet og et par trendy nypudset herresko, der sætter prikken over i’et på outfittet. Husk på at casinoer som regel opererer med en dresscode, der indbyder til at gøre noget ekstra ud af sig selv. Mangler du inspiration til casino-looket, kan du eventuelt tage udgangspunkt i den famøse agent 007, der med sin gentleman-elegance kunne få samtlige damer til at svime, når han gjorde sin entré på et casino i en af de mange Bond-film.

 

Historiske spil for gentlemen, der får pulsen op

 

Er du til spil, der kræver sved på panden og minder mere om sportsgrene frem for decideret spil, kan du kaste dig over klassiske eksempler som blandt andet polo og fægtning. Disse sportsgrene har længe været kendt som grene, der egner sig særdeles godt til gentlemen, og begge har de en lang historie fyldt med stolte traditioner. Hvor polo blev populært blandt det engelske aristokrati i 1900-tallet og fortsat er udbredt i især England, menes det, at den noble sportsdisciplin fægtning kan spores tilbage til omkring år 1200, hvor disciplinen blev udøvet i store dele af Europa. I dag er det muligt at finde steder i Danmark, der holder liv i de to historiske discipliner og tilbyder interesserede at prøve kræfter med polo og fægtning.

Uanset om du er til spil, der træner hjernen, spil, der giver anledning til at iføre sig et lækkert jakkesæt eller spil med dybe traditioner, der giver sved på panden, er der god mulighed for at finde en variant, der vil styrke dit gentleman-image og sørge for mange underholdende timer undervejs.

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen