testaviva anmeldelse

Reklame for Arbejdernes Landsbank

 

Okay, det bliver måske lidt langhåret og alvorligt i dag, men jeg skal forsøge at fatte mig i korthed, for budskabet må nemlig ikke gå tabt. Det handler om testamente og vigtigheden af dette.
Jeg er inden for en kort periode blevet både gift, fået købt mig en bunke mursten og fået den skønneste lille søn. Alt er godt. Scratch that. Alt er helt fantastisk! Men der er jo desværre ingen garantier her i livet og derfor den her lidt mere alvorlige artikel. For hvis der nu – 7, 9, 13 – skulle ske mig noget, så vil jeg naturligvis gerne sikre min kone og mit barn på bedst mulig vis. Derfor har jeg kigget på det der testamente ting og fundet frem til, at det rent faktisk er en bydende nødvendig ting, at skulle forholde sig til. Selvom det måske ikke er så spændende.

Det er muligt, at det ikke er det mest sexede emne i verden, men det er til gengæld blevet rigtigt nemt at gøre og så kan du tilmed gøre det gratis. Det har testaviva sørget for. Udover at kunne udførdige dit testamente på testaviva, kan du også lave en ægtepagt, en begunstigelseserklæring, en samlejekontrakt og en fremtidsfuldmagt.

Men tilbage til det, denne artikel handler om, nemlig de 10 gode grunde til at oprette et testamente. Kan du nikke genkendende til bare én af grundende, bør du kigge forbi testaviva og få oprettet dit testamente. Nemt, hurtigt og gratis. Som kunde i Arbejdernes Landsbank får du i øvrigt 5 timers gratis juridisk rådgivning. Er der flere undskyldninger tilbage for ikke at få det gjort? Næppe.

 

10 gode grunde til at oprette et testamente

 

testaviva anmeldelse

 

  1. Hvis dig og din partner ikke er gift, men I ønsker at sikre hinanden. 
  2. Hvis du gerne vil have, at din arv skal båndlægges. På godt dansk betyder dette, at hvis du f.eks. er bange for, at arvingen vil fyre hele skidtet af på ingen tid, så kan du f.eks. sikre dig, at arven først udbetales, når arvingen fylder 25 år eller lignende.
  3. Hvis du har børn fra et tidligere forhold, bør du bestemt have et testamente.
  4. Hvis du gerne ser, at din arv eller dele af denne skal gå til f.eks. dine stedbørn, svigerbørn, fætre eller kusiner, så skal du have dig et testamente.
  5. Vil du gerne have, at din arv skal være særeje af en eller anden form, så skal du have lavet dig et testamente. 
  6. Hvis du er filantropisk anlagt og gerne vil sikre en fond eller forening din arv eller dele af denne, så skal du gøre dette ved hjælp af et testamente.
  7. Er du enten ugift, barnløs eller enebarn, så skal du have dig et testamente, da din arv ellers vil ryge direkte i statskassen.
  8. Det kunne måske tænkes, at du vil tilbagekalde eller ændre et tidligere testamente.
  9. Hvis en eller flere af dine udpegede arvinger har bundløs gæld
  10. Hvis du gerne ser en bestemt person være bobestyrer, så kan du sikre dette gennem et testamente. 

 

Jeg tror umiddelbart, at de fleste der selvfølgelig ikke allerede har oprettet et testamente, vil kunne nikke genkendende til mindst et af de ovenstående scenarier og derfor vil kunne nyde godt af at oprette et testamente. Så kom du bare igang.

 

Tjek hvor godt du har sikret dig

 

På testaviva kan du samtidig tjekke det de kalder din livsscore. Det handler basalt set om, om du har taget stilling til de juridiske ting, du nu engang bør i forhold til din arv og dine værdier. Dette gælder både når du stadig “er her” og når du ikke er. Jeg tog testen og scorede 44%, hvilket i følge testen er over gennemsnittet for en person i min situtation. Jeg mangler så også at få skrevet mit testamente, hvilket var baggrunden for hele denne artikel og min søgen efter løsninger her på.

Jeg kan kun opfordre jer andre til at få styr på disse lidt tungere aspekter af livet, da det kan have ganske stor betydning, hvis der nu skulle ske dig noget og du ikke har fået det gjort.

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen