Stilguide typer af formelle herresko maend

 

Jeg kører en hurtig omgang throwback thursday her på bloggen og har fundet en af de mest populære posts igennem tiden frem. Det er ganske simpelt en gennemgang af hvilke typer af formelle herresko, der eksisterer samt deres anvendelse. Hvis du til tider er i tvivl om, hvilken type formel herresko du skal benytte til forskellige lejligheder, så går du ikke galt i byen med denne nemme guide. Den er mere eller mindre bulletproof 🙂

 

Typer af formelle herresko: Oxford herresko

 

Sorte-formelle-oxford-herresko-300x214Kendetegnet ved Oxford herreskoen er, at snørebåndene er lukkede, det vil sige er en del af overdelens læder – hvilket er markeret på billedet.

Anvendelse: Oxford modellen er til den formelle side og står rigtig godt til et jakkesæt eller bare et par jakkesætsbukser. Du kan med fordel anvende et par skinnende/polerede Oxford sko til de mest formelle lejligheder så som bryllup og lignende.

 

brune-oxford-herresko-300x214

 

Her et par brune Oxford herresko. Et andet kendetegn ved Oxford modellen er, at skoen ofte er yderst simplistisk i designet og kommer uden en masse detaljer. Hvilket er med til at gøre skoen dejlig alsidig.

 


Læs også: Ti simple regler for god stil


 

Typer af formelle herresko: Derby herresko

 

lloyd-dawson-sorte-herresko-300x214

Sort Derby herresko fra Lloyd. Denne type herresko er en anelse mindre formel end Oxford skoen. Den foretrækkes ofte af mænd med større eller bredere fødder, da de åbne snørebånd giver mere plads til udvidelse af overdelen af skoen.

Anvendelse: Denne sko kan sagtens anvendes i samspil med jakkesæt, men passer ligeledes glimrende til jeans og lignende.

Tjek også  14 fede sejlersko til mænd - og sådan bæres de med stil

 

Typer af formelle herresko: Wingtip og Cap toe sko

 

cap-toe-brune-herresko-300x214

Cap toe sko vil oftest være Oxford sko, men de findes ligeledes som Derby sko. De er kendetegnet ved et ekstra lag læder over spidsen/tåen.

Anvendelse: Jo smallere spidsen er, jo mere formel er skoen. Du kan med andre ord anvende Cap toe sko i både formelle og afslappede sammenhænge alt afhængig af bredden af spidsen.


Læs også: Gratis stilguide – så nemt ser du skarp ud hver dag!


 

lloyd-sorte-wingtip-herresko-300x214

Wingtip reffererer til formen af spidsen der er designet så det ligner udspredte vinger. Disse vil for det meste være Derby sko og er udstyret med flere detajler.

Anvendelse: Wingtip modellen er en anelse mere uformel end f.eks. Oxford modellen. Den kan derfor anvendes i samspil med et stilet men uformelt look.

 

Typer af formelle sko: Støvletter

 

Sorte-støvletter-herresko-300x214

Støvletter er en mellemting mellem en sko og en støvle. De vil cirka gå til anklen og stadig være spidse i enden.

Anvendelse: Støvletter kan gå til stort set alt. De vil være at foretrække, når vejret slår over i regn og sne fremfor en Oxford eller Derby sko. Vær dog opmærksom på, at formen af spidsen stadig er elegant og relativt smal.

 

Husk at pleje og vedligeholde dine sko. Lækre, pæne herresko i god kvalitet vil ofte være noget af det dyreste i din garderobe, derfor er det rigtig vigtigt, at du giver dem ekstra opmærksomhed. Der vil ligeledes være stor forskel på din overordnede fremtoning, hvis du har et par vedligeholdte pæne sko på kontra et par nedslidte herresko.

Tjek også  14 fede sejlersko til mænd - og sådan bæres de med stil

Læs også: Guide til vedligeholdelse af dine sko

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen