Genbrugsbutikkerne har kronede dage i disse tider. Det er både moderne og in at shoppe brugt. Det er godt for miljøet og der er mange penge at spare. Og det gælder ikke kun når vi taler om tøj.

Tjen penge på genbrug – Sælg dine brugte iPhones

Vi kender alle diverse genbrugsbutikker, hvor man kan indlevere sit aflagte tøj, og nogle gange finde dyrt modetøj til spotpriser. Det er blevet moderne at tænke i bæredygtighed og genbrug, og det gælder ikke bare i forhold til dit tøj. Du kan nu også sælge dine brugte iPhones og være med til at slå endnu et slag for miljøet og vores fælles planet.

Brugteiphones.dk er en af Danmarks nyeste og mest succesfulde genbrugsbutikker, men i stedet for beklædning, har butikken 100 % fokus på brugte mobiltelefoner og tablets, som de køber, sætter i stand og sælger videre. Det betyder, at du ikke alene kan tjene penge på at genbruge, men også at du kan spare penge på at købe brugte iPhones eller andre typer mobiltelefoner.

Fordelen ved butikker som brugteiphones.dk, er at du får en brugt smartphone til en skarp pris, men uden at miste din reklamationsret. Sådan forholder det sig ikke, hvis du handler med private. Her har du selv ansvaret for at sikre dig, at det du køber, er i orden. Du kan nemlig ikke reklamere over køb foretaget mellem private.

 

Godt for miljøet

Det er sikkert ikke noget, du tænker over i det daglige, men smartphones har en indflydelse på miljøet. Blandt andet fordi, der skal bruges en del råmaterialer som f.eks. guld. Guld graves op ad jorden, og det belaster miljøet vanvittigt. Alene i Storbritannien estimeres der, at være ca. 85 millioner smartphones, der har aftjent deres værnepligt, og ikke bliver brugt. Alt i alt indeholder disse mange telefoner cirka 4,5 tons guld. Din smartphone består selvfølgelig af andet end bare guld som f.eks. nikkel og tin, men ligesom med guldet, har høsten af disse metaller også en påvirkning på miljøet. Så der er altså rigtig god fornuft i, at genbruge sine aflagte telefoner.

 

Genbrug er blevet moderne

Som sagt er genbrug en god forretning. Ikke bare for miljøet, men også for vores egen økonomi. Og faktisk er det blevet mere og mere populært gennem de seneste år, at købe genbrug.

I 2013 udkom rapperen Macklemore med nummeret ”Thrift Shop”, der handler om at shoppe i genbrugsbutikker og skabe sit eget unikke look for en brøkdel af normalprisen. Om det er Macklemores fortjeneste, at genbrug er blevet et hit, er måske så meget sagt – men man må aldrig undervurdere kendis- og hitfaktoren. Den officielle video til Thrift Shop er i skrivende stund vist mere 800.000.000 gange på YouTube og sangen har næsten 300.000.000 afspilninger på Spotify. Og det er altså uden at medregne diverse coverversioner, remix og lignende.

Så ja, genbrug er bestemt et hit, og hey – what’s not to like? Vi sparer penge, passer på miljøet og får udvidet garderoben. I mine øjne er det helt perfekt!

 

Læs også
Written by Christian Bo Nissen